Nyhed! Vandrefestival i Skagen

Nyhed! Vandrefestival i Skagen

13. maj 2017 - kl. 7:29 - af

Det er både populært og sundt at vandre, og nu får toppen af Danmark sin egen vandrefestival. Området byder nemlig på masser af fantastisk natur, kultur og historie. Her vil turene foregå i varierede landskaber såsom hede, klitplantager, langs kysten, Milen og Grenen. Alle ture er med lokalkendte guider, som vil føre an ad ruter, som man ellers ikke ville finde, og der bliver nogle helt unikke naturoplevelser at glæde sig til. Det hele krydres med små historier og spændende informationer undervejs.

Skagen Vandrefestival arrangeres for første gang den 14. – 17. september 2017. Det hele foregår fra Skagen Strand hotel og feriecenter, som også står for arrangementet i samarbejde med Naturstyrelsen, Frederikshavn kommune, Dansk Vandrelaug, Frederikshavn Fodslaw og Freelance naturvejleder Villy K. Hansen.

”Mange har en forestilling om, at det kræver særlig god fysisk form eller dyrt udstyr at vandre. Men det passer ikke. Skagen Vandrefestival er netop tilrettelagt så den passer til alle. Her er mange ture at vælge mellem, hvad gælder tid, længde og sværhedsgrad” fortæller salgschef Marian Jacobsen fra Skagen Strand hotel og feriecenter. ”Det kræver heller ikke det store forkromede udstyr. Fornuftigt fodtøj og påklædning tilpasset vejret rækker” fortsætter hun.

At vandre er den billigste og enkleste træningsform, og det giver samtidig mange helsemæssige fordele. Desuden er det socialt at vandre sammen med andre og derfor har arrangørerne lagt stor vægt på det sociale aspekt ved festivalen. Der er mulighed for at tilmelde sig alt fra fælles morgenmad til aftensmad med underholdning. Og lørdag aften skiftes vandreskoene ud med de finpudsede, og man går til bords til en lækker vildtmenu akkompagneret af jagthornsmusik og små fortællinger fra lokalområdet.

”Vi glæder os meget til arrangementet og håber selvfølgelig, at rigtig mange glade vandrere vil deltage – både fra lokalområdet og tilrejsende” siger Marian Jacobsen. De tilrejsende har selvfølgelig mulighed for overnatning på Skagen Strand hotel og feriecenter.

Læs mere på www.skagenvandrefestival.dk  

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nyhed! Vandrefestival i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger