Gensynsglæden var stor til 50 års jubilæum
14. juni 2017 - kl. 6:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I lørdags var der stor gensynsglæde, da 25 ud af 29 elever fra afgangsklassen 3.real 1967 fra Ankermedets skole, mødtes til 50 års jubilæum.
Ud over at glæde sig over gensynet, kunne de tidligere elever også glæde sig over at alle 29 klassekammerater stadig lever!
Jubilæet startede med rundvisning på den tidligere Ankermedets Skole, nu Skagen Skole.
Ud over de 25 klassekammerater deltog lærer Jørgen Sloth, som på fantastisk vis refererede til flere hændelser fra den skønne skoletid.
Karen Axen fortæller: De 29 elever er spredt ud over Danmark og en enkelt syd for grænsen, men en del bor stadig i Skagen eller Nordjylland, men ses sjældent, hvorfor der var en del at tale om og mindes, ligesom vi følte os stærke i fællesskabet, men også over at vi hver især, fungerer som helstøbte personer. Bemærkelsesværdigt er også at de fleste er i èt og samme ægteskab.
Der blev aftalt nyt stævne om 5 år.
2 kommentarer til “Gensynsglæden var stor til 50 års jubilæum” under annoncerne.
_1.jpg)















Kære John Erwin og andre gamle klassekammerater fra 3B på Kappelborg Skolen i 1967, det lyder da som en sjov ide.
Venlig hilsen
Svend
Så tilfældigvis denne artikel og billede. Hvad med os, der også var færdige i 3. Real i 1967, men fra Kappelborgskolen? Vii kunne da arrangere noget tilsvarende, omend vi naturligvis er sent ude for i år. Er der stemning for at prøve at samle flokken næste år til 50+1 års jubilæum.
Giv lyd fra jer derude, hvor I måtte befinde jer.