68 folkeskoleelever på besøg i den maritime industri i Skagen

68 folkeskoleelever på besøg i den maritime industri i Skagen

4. oktober 2017 - kl. 11:39 - af

68 folkeskoleelever fra Skagen og Ålbæk var i går på besøg hos i alt 8 maritime virksomheder i Skagen, der i samarbejde med det maritime brancheudviklingscenter MARCOD, Dansk Metal, Martec, EUC Nord og Frederikshavn Kommune igen satte fokus på de uddannelses- og jobmuligheder, som den nordjyske maritime klynge kan tilbyde fremtidens arbejdskraft.

Arrangement Workforce of the Future er målrettet folkeskoleelever og sætter fokus på de maritime uddannelses- og jobmuligheder, der er i den nordjyske maritime industri. Det er fjerde gang, at MARCOD afholder arrangementet, som har været en stor succes.

  • Vi er arbejder hele tiden sammen med den maritime industri, maritime uddannelsesinstitutioner, kommunerne, Dansk Metal mfl. på at øge kendskabet blandt de unge og deres forældre til de attraktive uddannelses- og jobmuligheder i den nordjyske maritime industri. Med disse arrangementer – som et ud af mange – ønsker vi i højere grad at åbne de unges øjne i forhold til et maritimt karrierevalg, siger Christine Lunde, direktør i MARCOD.

For at forberede eleverne til dagen havde ungdomsuddannelsesvejleder i Frederikshavn Kommune Frede Jacobsen og maritim lærlingekoordinator i MARCOD Søren Thomsen forud for arrangementet besøgt eleverne i klasserne for at introducere job- og uddannelsesmuligheder i den maritime industri i Skagen. I dag fik eleverne fra Skagen Skole, Brovandeskolen og Ålbæk skole så mulighed for at møde og udveksle erfaringer med nogle af de lærlinge og elever, som til dagligt arbejder i miljøet.

  • Vi har haft en fantastisk dag med nysgerrige og engagerede elever, som har lært deres hjemby at kende fra en ny vinkel. Vi har i dag 44 lærlinge og elever på Karstensens, så for os er det vigtigt, at de unge kender til hvilke karrieremuligheder, vi kan tilbyde dem her i byen. Jeg håber, at nogle af eleverne fra dagens besøg får lyst til at komme tilbage med en ansøgning på et senere tidspunkt, udtaler Diddan Rahn Karstensen fra Karstensens Skibsværft A/S.

Udover virksomhedsbesøgene bestod eftermiddagens program af dejlig frokost tilberedt af elever fra EUC Nord og efterfølgende gruppearbejde, hvor eleverne bearbejdede dagens indtryk.

  • Det har været en meget spændende dag. Jeg har lært en masse nyt om noget, jeg ikke vidste før, siger Lucas fra 8.X

Samme dag blev et tilsvarende arrangement afholdt i Frederikshavn med 150 elever, og den 28/9 i Hirtshals med 166 elever. I Hanstholm afholdes et lignende arrangement d. 25/10.

Se programmer for de to arrangementer her: http://www.marcod.dk/services/branding/events/item/workforce-of-the-future-i-frederikshavn-og-skagen

Deltagende virksomheder i Skagen:
Karstensens Skibsværft, Elektromarine Automation, COSMOS Trawl, Saga Shipping, Skagen Havn, Skagerak Pelagic, Skagen Skipperskole, Color Hotel.

Arrangører:
MARCOD, Dansk Metal, Martec, EUC Nord, Frederikshavn Kommune.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '68 folkeskoleelever på besøg i den maritime industri i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger