Hest på besøg i Plejeboligerne på Lindevej
10. november 2017 - kl. 6:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag formiddag var der et noget utraditionelt besøg i Plejeboligerne på Lindevej ( Leve Bo ). Den 21 årige Shetlænder, “Lille Mette”, kom sammen med ejeren Kristine Gajhede forbi for at hilse på beboerne og personalet.
Med på det lille besøg var Anja Olesen og den snart 2 årige Sibiriske Husky, “Lady”.
Der er ingen tvivl om at besøget var en succes. Hest og hund “gik på omgang” blandt beboerne, og begge blev klappet og kælet for. Der var også sørget for æbler og gulerødder til hesten og røde pølser til hunden.
“Skagen Rideklub har fået et aflagt køleskab fra plejeboligerne, og vi kunne med besøget sige tak”, fortæller Kristine Gajhede.
Ifølge personalet var det første gang huset havde besøg af en hest.
“Vi var selvfølgelig lidt spændte på hvordan besøget ville blive, når det var en hest der kom på besøg, men det gik fantastisk” fortæller Pia Rasmussen fra Plejeboligerne.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Hest på besøg i Plejeboligerne på Lindevej' til en bekendt