Nytårshilsen fra Skagen Byting

Nytårshilsen fra Skagen Byting

31. december 2017 - kl. 8:03 - af

Skagen Bytings arbejde er også i 2017 blevet godt modtaget. Netop den modtagelse er baggrunden for, at vi f.eks. har kunnet hjælpe foreningen Gulmajssøens Venner med at få Guldmajssøen tinglyst som et regnvandsbassin/sø. Denne tinglysning er forudsætningen for, at foreningen kan søge og få penge fra fonde mv. til at fuldføre deres prisværdige arbejde.

Frederikshavn Kommune er heldigvis også med på at gøre skolemarken til et sted med liv og aktivitet: processen går umiddelbart efter nytår ind i en ny fase, hvor Bytinget – som i tilfældet med Guldmajssøen – skal være med til at skaffe penge til projektet.

Samme succes får vi næppe i sagen om Ryg- og Gigtcenteret, for her som i Thisted har regionsformanden og med hende andre regionspolitikere overladt det til fagpersoner at træffe de politiske beslutninger. Og fagpersoner vender ikke kajakken og decentraliserer i stedet for at centralisere!  Men vi fortsætter kampen, der ikke blot handler om nogle få arbejdspladser, men meget mere som vi vil komme ind på generalforsamlingen den 20. marts.

Byting ønsker alle skagboer og samarbejdspartnere et godt nytår med tak for den fine opbakning i 2017.

 

Martin Knudsen

Formand, Skagen Byting

1 kommentarer til “Nytårshilsen fra Skagen Byting” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Nytårshilsen fra Skagen Byting”

  • Michael Finn Jørgensen

    Vil gerne her på Foreningen Guldmajssøens Venner’s vegne, sende et stort tak til Bytinget, der i et givtigt samarbejde,
    har gjort det muligt at få detaljerne på plads vedr. søen, så vi nu er klar til at søge fondsmidler.
    Bytinget har udviklet sig til at være af eksistentiel betydning
    for Skagen og vi kan kun opfordre alle der går og tænker på Skagens fremtid, at blive medlem.
    Godt Nytår

    Michael Finn Jørgensen
    Formand, Guldmajssøens venner.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Nytårshilsen fra Skagen Byting' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger