
Arkivfoto.
Forårsbasar på Kappelborg torvet
20. april 2018 - kl. 7:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
For 7. år i træk inviterer pigerne bag Skagenbasar Hanne Bruun, Rikke Kromann og Caroline Røntved til forårsbasar på Kappelborg torvet, torsdag den 10. maj kl. 10-16.
Det er efterhånden blevet en stor succes med udendørsmarkedet, og der kommer flere og flere stande til for hvert år. I 2016 toppede markedet med 57 stande, og Skagenbasar håber på det samme eller flere i år. Forårsbasaren ligger altid Kristi Himmelfartsdag fra 10-16.
”De sidste 6 år har budt på meget forskelligt vejr, fra bidende kulde, skybrud og bagende sol, men vi har været standhaftige og ikke aflyst endnu”, udtaler Caroline Røntved. Der er ingen tilmelding, man møder bare op på dagen, og afregner for standleje i informationen. Standen man råder over, måler 6 m2, og kan sættes op fra kl. 8.
Arrangørerne håber på solskin og vindstille vejr, og det har vi også været heldige med nogle år. Vi ser frem til at det smukke torv ved Kappelborg, igen kan blive fyldt op med masser af handlende og private kræmmere, der kommer med deres medbragte borde, og sælger alt hvad huset gemte af skønne ting, tøj, legetøj, møbler, kunst, og alverdens sager. Dog er det ikke tilladt at sælge mad, drikke og kommercielle varer.
”Det er blevet en hel livsstil at genbruge ting, og købe og sælge brugt. Det giver sådan en god fornemmelse i maven, at andre kan få glæde af de ting, man ikke længere har plads til eller ønsker. På mange måder godt for miljøet at brugt er et hit”, udtaler Caroline Røntved.
Overskuddet fra standlejen donerer vi til et godt kulturformål i, eller omkring, Kappelborg. De senere år har vi givet til både Oplevelsespladsen, Skaterrampen og Røde Kors og Skagen Bio. I år går overskuddet til en varmedrikke-automat på Kappelborg, som husets mange gæster kan få glæde af.
Så håber vi ses til endnu et livligt og hyggeligt marked med Skagenbasar, afslutter pigerne bag Skagenbasar.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Forårsbasar på Kappelborg torvet' til en bekendt