
Morten L. Trio.
Skagen Bryghus har fået styr på lyden
13. juli 2018 - kl. 5:27 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bryghuset har i samarbejde med Bo Plet fra Arbejdsmiljøeksperten, Morten Dybdahl fra Audio Support samt Jesper Christensen fra Frederikshavn Kommune foretaget målinger af støj og købt et musikanlæg som er indstillet og “plomberet”, så man ikke kan overskride den tilladte grænse for støj.
Musikanlægget blev taget i brug i går da Morten L. Trio underholdte.
Morten L. Trio vil ligeledes underholde i dag, fredag fra kl. 15.00-18.00.
Morten L Trio, som består af Morten Larsen fra BLT, Dominic Gale som har spillet i Pretty Maids, samt Magnus Hammer, det er nogle rutinerede Herrer som gæster scenen disse eftermiddage, og De vil fylde gården med herlige pop, rock og syng med numre, så kig forbi Bryghuset til en hyggelig eftermiddag, hvor der helt sikkert er et nummer eller to, som Du kan synge med på.
Lørdag har vi dispensation og her kommer The Rolling Blues Revival, det er første gang at de skal spille på Bryghuset, så vi glæder os til byde dem velkommen og høre deres musik.
The Rolling Blues Revival spiller et stort udbud af den bedste blues- og rockmusik fra 50, 60 og 70’erne. Hits fra kunstnere som Rolling Stones, Neil Young, BB – King, Creedence Clearwater Revival og Jimi Hendrix mfl. bliver alle fortolket med stor indlevelse og autencitet af den erfarne trio. Trioen har spillet flere hundrede koncerter sammen bl.a. som opvarmning for navne som: The Eagles, Rick Springfield, Twisted Sister, TV-2, Fallulah og Pretty Maids. The Rolling Blues Revival leverer altid et gennemført og smagfuldt rockshow med udgangspunkt i rockens guldalder. Det er ganske enkelt musik som går direkte i hofterne og dansefødderne, og inviterer til fest, good times og groovy vibes.
Rolling Blues Revival underholder fra kl. 15.00-18.00.

_1.jpg)














Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagen Bryghus har fået styr på lyden' til en bekendt