Mindeord om Tove Rosdal Lauridsen

27. august 2018 - kl. 10:17 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Tove Rosdal Lauridsen ønskede at gå morgendagen i møde, men fik uventet afskåret sin jordiske vej d. 17. august. Nu vandrer hun hinsides i fodsporene på sin elskede Kaj og deres ældste datter Ann. Tove blev 87 år gammel og efterlader sig fire yngre søskende, tre børn og syv børnebørn.

Tove blev født Tove Rosdal Pedersen i et stråtækt sommerhus ved Vesterhavet. Ikke i Skagen, men i Nymindegab nord for Esbjerg. Her blev hun som lille kendt som “Tovs”, der gik ind i folks hjem med træsko på.

Lille Tovs ville ikke hænge hjemme i mors skørter, men ville hellere med far på arbejde. Han blev kaldt “Pop”, var vognmand og lod Tovs sidde på en skammel på passagersædet, når han kørte fra by til by med varer i sin lastbil. Fra toppen af skamlen så hun, at der var mange veje i livet. 

Spilopper og smuglæsning

Tove pjattede sig gennem skolen og gik ud af 7. klasse. Herefter kom hun i huset hos byens fine købmandsfrue, Fru Frandsen, hvor Tove så sandelig lærte at gøre rent. Men Tove havde brug for mere albuerum og kom derfor på Nordborg Slot Efterskole på Als, hvor hun dyrkede gymnastik i sommeren 1946.

Måske var det på efterskolen, at gnisten til Toves eventyrlyst blev tændt. I hvert fald tog hun til Charlottenlund nord for København et par år senere. Her blev hun ung pige i huset hos Fru ekspeditionssekretær Schubert. Tove skulle gøre rent og lave mad i det fine hjem, men lige så snart fruen var ude af huset, gik Tove på opdagelse i hendes bøger og glemte tiden.

Tove fik smag for bøger. Som 20-årig flyttede hun på Testrup Sygeplejehøjskole udenfor Aarhus. Her sad hun på forreste række til forelæsningerne om dagen, og blev kendt for sine spilopper og store latter om aftenen. Højskolen blev første skridt mod Toves kommende arbejdsliv – og ikke mindst familieliv.

Speltmor før det var cool

Efter højskolen blev Tove elev på Esbjerg Sygehus og begyndte en treårig uddannelse til sygeplejerske. En dag da hun arbejdede på afdeling A1, blev en ung sømand med mørkt hår indlagt med en tropesygdom, som han havde erhvervet sig i Mellemamerika. Hans navn var Kaj Gundersborg Lauridsen.

Tove passede og plejede Kaj, til han var rask. Kaj kvitterede ved at invitere Tove ud at danse på Hjerting Badehotel. Til Kajs fascination kunne Tove ikke bare danse vals – hun kunne også danse på bordene. De to forelskede sig og indledte en årelang brevkorrespondance, mens Kaj var ude at sejle på verdenshavene igen.

Da Kaj endelig kom hjem til Esbjerg i 1954, blev de gift. Sammen fik de fire børn og flyttede fra havn til havn, indtil de i 1972 slog sig ned i Skagen. Her dyrkede Tove yoga ude på græsplænen, lavede sin egen økologiske kefir-yoghurt og bagte speltbrød. Hun var en speltmor årtier før betegnelsen overhovedet blev opfundet og cool.

Nysgerrig på verden

“Cool” var ikke et fremmedord for Tove, selvom hun gik ud af 7. klasse uden at have haft engelskundervisning. Hun tog sagen i egen hånd og meldte sig i 80’erne til timer i engelsk, dansk og samfundsfag på HF-niveau. For hun havde en nysgerrighed på verden, som hun forfulgte.

De fleste opdagelser gjorde Tove fra sofaen på Eranthisvej, hvor hun læste den ene bog efter den anden. Isabel Allendes bøger fra Chile, Karitas-bøgerne fra Island og “Drageløberen” og Khaled Hosseinis andre bøger fra Afghanistan var blandt hendes yndlings.

Men Benny Andersens og Johannes Møllehaves humoristiske skriverier om liv, død og tro havde også en stor plads i hendes hjerte. Det samme havde Det Nye Testamente, som mindede hende om at være taknemmelig for hver ny dag, hun vågnede op til.

Den sidste gåtur

Desværre kom der en dag, hvor hendes elskede mand Kaj ikke længere vågnede op. Hun savnede ham til at lave liv i huset med sine jokes, og siden da gik det nedad bakke med hendes eget helbred. Især en slidt hofte skabte smerte i hverdagen.

Men Tove var glad for livet trods alt. Hun nød at få besøg af sine børn og børnebørn, og hun værdsatte sine hyggestunder i stuen, hvor hun fortsat læste en bog om ugen. Hun glædede sig til sit yngste barnebarns konfirmation, håbede på at blive oldemor og stræbte efter at blive 90 år.

Så hun besluttede sig for at få en hofteoperation, så hun kunne gå morgendagen i møde. Men på ulykkelig vis opstod der komplikationer efter operationen. Hun gik derfor ikke morgendagen i møde, som hun ønskede. Hun gik bort.

Vi siger farvel til Tove på årets sidste sommerdag, nøjagtig fem år efter hendes ægtefælle Kaj døde. Bisættelsen finder sted i Skagen Kirke fredag d. 31/8 kl. 12.00.

På vegne af familien, Toves barnebarn Ina.