
Online borgermøde om udbygning af strækningen Ålbæk til Skagen
26. januar 2021 - kl. 6:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På grund af Corona-situationen vil borgermødet blive online. For at skabe de bedst mulige rammer for at dele information om projektet er borgermødet opdelt i tre dele, og de vil alle foregå på projektets hjemmeside www.vd.dk/vvm-skagen.
Først vil der være en online præsentation, derefter vil der være mulighed for at stille spørgsmål til projektet, og slutteligt vil Vejdirektoratet svare på spørgsmålene.
Sådan foregår det
-
Mandag d. 1. februar
Online præsentation og gennemgang af projektet vil ligge på projektets hjemmeside fra denne dato.
-
Mandag d. 1. feb – mandag d. 8. feb
Mulighed for at stille skriftlige spørgsmål til projektet via hjemmesiden. Spørgsmålene er synlige for alle, der besøger hjemmesiden (eventuelle høringssvar skal ikke stilles her, men indsendes via linket, som også findes på projektets hjemmeside).
-
Mandag d. 8. februar
Online præsentation med Vejdirektoratets svar på de indkomne spørgsmål vil ligge på projektets hjemmeside. På projektets hjemmeside www.vd.dk/vvm-skagen kan du læse mere om projektet, finde baggrundsrapporter og tekniske kort samt indsende dit høringssvar.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Online borgermøde om udbygning af strækningen Ålbæk til Skagen' til en bekendt