
Akut mangel på nye Enhvers- og Boligarealer i Skagen
2. marts 2021 - kl. 8:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Det haster for Skagen området at få udlagt nye områder til erhvervs byggeri og bolig byggeri.
Jeg blev i forrige uge kontaktet af en erhvervsmand, der ønskede at købe jord i Skagen, jeg spurgte til ledig erhvervs jord hos kommunen, og fik den besked at der ikke var ledige arealer. Det er simpelthen en katastrofe for udviklingen i Skagen.
Efterspørgslen efter områder til nye boliger, er vokset markant det seneste år. Her bliver vi nødt til at tænke ud af boksen. Vi skal måske til at se på om der er områder inden for nuværende bygrænse som kunne trænge til forskønnelse og bruges til boligbyggeri , her tænker jeg bl.a. på Kasernegrunde.
Noget skal der ske, og det haster
Peter E. NIELSEN
Byrådsmedlem for liste A
7 kommentarer til “Akut mangel på nye Enhvers- og Boligarealer i Skagen” under annoncerne.
















T/>Peter Nielsen
Hvad med grunden hvor karsernen lå,samt grunden hvor Skagen Radio var. samt grunden hvor produktionsskolen var.
Så er vi vist tilbage ved udgangspunktet – hvad er det reelt læserbrevet fra Peter E. Nielsen drejer sig om..!
Til øvrig orientering ejes den tidl. kasernegrund af selskabet Tuxen Aps (Bill Nielsen) og den tidl. Skagen Radio af selskabet Skawbo Huse a/s. Mon ikke begge selskaber reagerer seriøst på en henvendelse omkring køb af grund?
Ja Kommunen har ikke mere erhvervsjord, det er åbenbart solgt til SKAGEN TØRHAVN, som derefter lejer/ sælger jorden. Men er Skagen Havn og dermed Skagen Tørhavn ikke ejet af Kommunen, kan undre hvorfor denne løsning. Er Skagen Havn ikke en havn, Hvad er en TØRHAVN for en tingest.
En god ide er, at din Erhvervsmand ringer til den erhversmand der ejer kasernegrunden..Så kan han spørge ham om han vil sælge..Mig bekendt har kommunen solgt den grund til en erhvervsmand en gang..Så kan du få ham til at ringe til dem som ejer “Skagen Radio”grunden bagefter, Måske vil han også sælge..
Grundene ved siden af Kasernegrunden på den anden side af Skarpæsvej er i en lige så sørgelig stand – de ses blot ikke så tydeligt, da de mere eller mindre er overbegroede med ukrudt, buske og andet, men vinduerne bliver dog jævnligt slået ud og senere erstattet med træplader.
Hvem ejer for øvrigt hele dette område morads?
Det lyder jo alt sammen meget besnærende, men mon ikke det er muligt, at du kan uddybe, hvad denne forespørgsel fra en ’erhvervsmand’ reelt drejer sig om…..?
Faktum er, at hvis henvendelsen drejer sig om køb eller leje af ejendom i Skagen med erhvervsmål for øje, så viser en hurtig søgning, at der rent faktisk er en del ledigt, så en mulighed var da at starte her. Mon ikke snarere henvendelsen drejer sig om, at der i takt med stigende interesse for ferieboliger og tilsvarende høje priser har at gøre med en ’erhvervsmand’, der ser sit snit til at tjene nogle hurtige penge, og så har vi en politiker fra liste A, der tager imod henvendelsen med kyshånd og forsøger at starte en debat om yderligere fortætning af ferieboliger i Skagen – gerne med ændringer af lokalplaner, dispensationer, etc. til følge.
Som politiker og byrådsmedlem bør man nok snarere orientere sig mod langsigtede og, for Skagen, bæredygtige løsninger, fremfor det visionsløse ”turismekort” der ofte trækkes, når fantasien ikke længere rækker.
Peter E Nielsen du har fuldstændig ret. Når du nævner kaserne grunden, så tænker man også automatisk på områderne ved bla. Minkvej, Safirvej, Silvervej og i det hele taget det område, som ligner en krigszone, med halve og hele bygninger, der ikke bliver vedligeholdt. Der kunne man fint lave erhvervs grunde mm
Mvh
Torben Karlsen