
BSC: Nu er der resultater!
13. marts 2021 - kl. 6:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Foreningen har siden 2017 arbejdet for, at reglerne for udendørs kommerciel musik fra restauranter og barer i centrum skulle følge Miljøstyrelsens vejledninger vedrørende støjgener i miljøet.
Det har populært sagt været et arbejde »op ad bakke« – og uden nævneværdige resultater.
Men det er der nu.
Foreningen (BSC) har i 2020 gjort borgmesteren og forvaltningen opmærksom på, at de ikke respekterede indgåede konventioner om en borgers ret til at leve og bo i et acceptabelt miljø. Ej heller ville de tage ad notam, WHO´s rapporter om at helbreds risici ved at leve i et støjbelastet område er alvorlige. Der er tale om især cardiovascuare sygdomme. Senest har BSC gjort kommunen opmærksom på, at Miljølovens §65 om kommunens tilsynspligt ikke blev overholdt – kommunen har de facto aldrig ført kontrol eller tilsyn med udendørs kommerciel musik i Skagen. Musikstøj der i 2020 betød 358 timer med dispensation = musik uden støjgrænser. Gennemsnit ved en rockkoncert er dB 126. Den første dispensation blev givet i maj og den sidste i oktober – 6 måneder med musik uden grænser. Musik uden dispensation var 24/7 hele året med støjgrænser – der ikke blev overholdt.
Byrådsmødet den 16. december, 2020 punkt 2 indeholdt en forslag (fremsat af Erik Kyed Trolle – A) om ændring af den gældende restaurationsforskrift. Den blev som de fire foregående år nedstemt.
Hermed var punkt 2 dog ikke afsluttet idet borgmesteren erkendte, at kommunen havde fejlet med de manglende tilsyn iflg. lovens §65. Fra nu skulle der i citat fra borgmesteren være en »stålfast kontrol« der skulle ikke (fra restauratørerne) være »frit slag i bolledejen«.
Det har BSC den 03. marts, 2021 fået bekræftet i mail fra direktør Thomas Gynther Eriksen – Teknik og Kultur.
Direktøren informerer i citat:
»Vi følger Miljøstyrelsens vejledninger om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven«
Loven skal medvirke til at værne natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Med denne lov tilsigtes særligt – 1) at forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand, jord og undergrund samt vibrations- og støjulemper.
Det må dermed betyde, at kommunens regler for tilladte støjgrænseværdier (dB) fremover vil følge Miljøstyrelsens vejledning nr. 5 / 1984 »ekstern støj fra virksomheder« som er:
55dB – 45dB – 40dB – og IKKE kommunens nuværende dB65 – dB55 – dB55.
Det vil betyde en reduktion af støjgenerne. Hidtil har kommunens regler været mellem 3-10dB højere end Miljøstyrelsen. En lyd fordobles hver gang den øges med 3 dB.
Arrangementer der afvikles med dispensation, er fortsat uden støjgrænse, altså omkring dB126.
»Restaurationsforskriften hindrer ikke borgernes mulighed for at klage til politiet i henhold til ordensbekendtgørelsen«
Det betyder, at borgere fremover kan kontakte politiet på telefon 114 for at klage. Vi borgere har nu en reel mulighed for at klage 24/7, og ikke som hidtil ved henvendelse til Rådhusøen i Frederikshavn.
»Vi vil fortsætte dialogen med restauratørerne, og have øget fokus på plombering af musikanlæggene. Vi følger Miljøstyrelsens vejledninger om håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven, herunder muligheden for politianmeldelse«
BSC har ingen yderligere information om, hvordan kommunen vil håndhæve deres tilsynspligt iht. Miljølovens §65. Men borgmesteren lovede en »stålfast« kontrol uden »frit slag i bolledejen« for restauratørerne. Spørgsmålet er, hvordan kommunen vil implementere en effektiv kontrol.
Vi har med denne positive response fra Rådhusøen, som vi takker for, nået en del. Det går i den rigtige retning; men vi mangler stadig – at få samme regler i Skagen som i resten af kommunen, nemlig:
Ingen udendørs kommerciel musik i Skagen.
Med venlig hilsen
Beboerforeningen for Skagen Centrum
6 kommentarer til “BSC: Nu er der resultater!” under annoncerne.









_1.jpg)






Mogens Bandholm. Endnu en gang slynger du omkring dig med tal, men vil aldrig svare på spørgsmål.Der er da ikke noget der forhindre dig i at fortælle hvor mange medlemmer der er i SBC men tallet er måske så lavt, at det bliver pinligt for dig. Det med at husene ikke kan sælges i Skagen pga. støj, hvor har du de oplysninger fra, det er da ikke det indtryk man får fra divs. ejendomsmæglere, hvis der er et hus der ikke kan sælges, mon ikke det er prisen, der er alt for høj ? Hvor henne er husene usælgelige her i Skagen ?
Preben Jensen- GPDR reglerne forhindrer at vi giver oplysninger om foreningens medlemmer – beklager.
Men jeg kan oplyse, at det ikke er en enmandshær. Foreningens medlemmer er ejendomsejere, primært i centrum (C1). Vi har i 2020 også fået medlemmer fra andre dele af byen, der havde problemer med Havefester.
Et andet område, hvor vi også er blevet bedt om hjælp, er fra de husejere der gerne vil sælge deres bolig, men ikke kan. C1 området er registreret som støj (musik)forurenet. Hus priser falder. Ny låntagning har vi forstået, er max. 60% ikke de sædvanlige 80%. Her kan vi ikke hjælpe. Så Preben Jensen musikstøj rammer bredt, og velvidende at Skagen er den eneste by i landet der tillader det, er det for at bruge udtrykket »helt ude i Hampen«
Mogens Bandholm. Hvor mange medlemmer repræsenterer du i BSC og hvor mange af dem er
bosat helårs i Skagen ?? Bare lige for at få en ide om
du er en enmandshær eller om du virkelig repræsenter
en større menneskemængde. Bor selv i midtbyen, Kong Eriksvej , og er aldrig generet af musikken.
Akustisk musik, uden elektrisk forstærkning, udendørs er velkomment.
Jette Gru Rasmussen – ved du, at ingen andre byer i landet har udendørs musik. For lige at tage de nærmeste Aalborg og Hjørring. De har det ikke, og de har på trods af det, et levende by-og turist liv.
Hvorfor skal beboere og gæster være tvunget til at høre hvad du synes er godt. Før 2010 var der IKKE udendørs musik i Skagen. Tiderne skifter og det gør turisternes valg også. Så mon ikke det er tiden for et “all change”.
Nu er du godt nok langt ude i hampen, Mogens Bandholm.
Ingen udendørs musik i Skagen. Hvad bilder du dig egentlig ind. Du har været fra byen i over en menneskealder og kommer så tilbage og vil bestemme over byen og dens virke. Musik har altid hørt til, både inde og ude i sommermånederne.
Hele Skagen skal da ikke være et plejehjem.