
Så er der afgang fra Skafgen Sportscenter.
Allan, Thomas og Rune er på vej
22. april 2021 - kl. 7:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Klokken havde lige passeret 6, da Allan Kolbro Nielsen, Thomas Ravn og Rune Dyhr kørte afsted fra Skagen Sportscenter mod Brøndbyhallen. ( Rune dog “kun” til Århus).
“Vi er så forberedte som vi kan være, men der er ingen af os der før har kørt 231 km på en dag, så vi er selvfølgelig lidt spændte, men vi glæder os helt vildt, udtalte Allan “Kolle” Nielsen kort før trioen blev sendt afsted af Andersen Mortensen (Sparekassen Vendsyssel).
I VEB har man krydset fingre for at ”pengene brænder i lommerne” på trofaste VEB-fans og erhvervsdrivende, og det ser det ud til de gør. For inden rytterne tog afsted i morges, var der allerede samlet mere end 100.000 kr ind.
“Det giver en vanvittig motivation, at så mange allerede har støttet op om projektet, så vi træder lidt ekstra hårdt i pedalerne på vores tur mod Århus i dag”, lyder det fra de tre deltagere.
Hvordan du kan støtte kan du se her https://www.facebook.com/Vendsyssel-Elite-Badminton-167825466628560.
Cirka-tider i dag i Nordjylland:
6.00: Afgang fra Skagen Sportscenter
8.15: Torvet i Sæby, ved Nordjyske Bank
9.15: Dronninglund, Dorf Kirke
10.45: Aalborg, Musikkens Hus, hvor de to tidligere topspillere Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen tager imod cheftræneren.
Trioen regner med at være i Århus en gang sidst på eftermiddagen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Allan, Thomas og Rune er på vej' til en bekendt