2 kreative skagboer går sammen om populær moderne kunst

2 kreative skagboer går sammen om populær moderne kunst

23. juni 2021 - kl. 8:44 - af

Redaktionen har modtaget dette skriv:

Det startede med Skagens meget kreative eventmager Allan Jensen, der udvikler geniale idèer og events. Allan er i forvejen kendt fra medierne, som ejer af et meget specielt maritimt museum, omkranset af maritim gårdhave og en japansk have med 6-kantet tehus, en kæmpe pergola og m.m.

I sidste uge blev haven udvidet med et kunstværk bestående af et gammelt møllehjul. I denne uge blev det til ”rejsegilde” på et hjemmebygget insekthotel. Disse er meget oppe i tiden, og Allan tog straks udfordringen op. Under fremstillingen skete der faktisk det, at naboen og senere familien blev overfløjet af en kæmpe bisværm, og vi måtte flygte ind i huset, fortæller Allan der griner og tilføjer, at han råbte ”Alt Optaget”, da der ikke var plads i det nye hotel til de mange tusinde bier.

Allan havde læst om en anden kreativ ildsjæl, nemlig Majken Vejby, som blev kendt for, at skabe Mariehønetræet ved Den Tilsandede Kirke, og senere har udsmykket legepladsen i skoven ved Guldmajsøen i Nordbyen. Majken var straks med på udfordringen om, at udsmykke eventmagerens insekthotel, hvor hun fik frie hænder til det kunstneriske.

Kunstværket er bl.a. fremstillet af genbrugsmaterialer samt 28 år gamle malingsrester fra gemmerne. Det kan beses fra fortovet på Nedre Mosevej 7, men forældre med børn eller institutioner må gerne besøge det, ved henvendelse på adressen.

I næste uge forventes færdiggørelse af endnu et specielt havekunstværk, fremstillet i ”Eventmagerens Hule”.

Sommerhilsen fra de lokale ildsjæle Majken og Allan.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '2 kreative skagboer går sammen om populær moderne kunst' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger