
Særarrangement i forbindelse med PAGTEN i Skagen Bio
1. august 2021 - kl. 8:28 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Bio har tirsdag den 24. august premiere på Bille August-filmen ”Pagten”, som bygger på Thorkild Bjørnvigs erindringsbog af samme navn om et utroligt venskab og en platonisk kærlighedshistorie mellem Karen Blixen og den unge, begavede lyriker.
Premiereaftenen byder på et særarrangement støttet af Biografklub Danmark.
Det er med glæde lykkedes Skagen Bio at få pastor Kristian Ditlev Jensen til at introducere filmen, der vises kl. 19.30. Kristian Ditlev Jensen er udover sit virke som sognepræst i Skagen også forfatter og en flittig kulturanmelder (bl.a. af film og litteratur). Introduktionen starter i foyeren kl 19, og der er inkluderet et glas vin i billetten til denne forestilling. Billetter til arrangementet købes på normal vis. Da der er rift om billetterne, skal man være hurtig, hvis man ønsker at se filmen denne aften. Lykkes det ikke at få billet, er man dog velkommen til at overvære introduktionen for så måske at se filmen ved en af de øvrige forestillinger, som kan findes programsat på biografens hjemmeside.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Særarrangement i forbindelse med PAGTEN i Skagen Bio' til en bekendt