
Fotoet her er taget af Keld "Tuborg" Andersen kort før skibet lagde fra kaj i Skagen.
Kronprinsen på kort visit i Skagen
23. august 2021 - kl. 16:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I morges ankom Kronprins Frederik til Skagen Havn, for at deltage i mærkning af tun nord for Skagen. Med på den lidt over fire timer lange sejltur var der ud over et hold forskere også Fiskeriminister Rasmus Prehn, og Frederikshavns Kommunes borgmester, Birgit Hansen.
Mens Kronprinsen blev interviewet af de landsdækkende medier fik SkagensAvis en kort snak med Borgmester Birgit Hansen:
“Det har været en stor fornøjelse at have kronprinsen på besøg i Skagen og opleve hans begejstring for vores område.
I dag handlede det om at stævne ud fra Skagen Havn og opleve mærkning af tun. Det har været spændende at være med på sejlturen og været vært for både Kronprinsen og ministerenen, og for videnskaben, der observerer tun i vores farvand”, fortæller Birgit Hansen, der også kunne fortælle at der blev mærket 4 tun på turen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Kronprinsen på kort visit i Skagen' til en bekendt