Bjarne Kvist: Det vil vi

Bjarne Kvist: Det vil vi

6. september 2021 - kl. 7:42 - af

Det er tid at lave det kommunale budget for 2022.

Processen er i gang. Partierne mødes i disse dage for at udveksle synspunkter, og Socialdemokratiet går efter et bredt budgetforlig, fordi det er et stærkt fundament for velfærd og udvikling for hele kommunen.

Hvad går Socialdemokratiet til budgetforhandlingerne med af ønsker?

Det fortæller vi gerne.

0-5 års-området har stadig vores fokus. Her er det “flere hænder”, der er mantraet.

I år er det tid til at få set på, om bemandingen i dagplejen ikke også kan blive bedre.

Folkeskolen skal også med. Vi har, sammen med forældre, medarbejdere og elever lavet en vision for skolerne, og vi er parat til at se på, hvordan vi kan sikre en konkret implementering af denne økonomisk.

Ældreområdet skal prioriteres. Vi har forslag, som vi er kommet frem til i dialog med gode folk som er ansat eller borgere med tilknytning til området. Forslagene skal finpudses, så vi gør det rigtige med de midler, vi kan afsætte.

Asfalt, cykelstier, klima og miljø skal der også være penge til. Kan asfalt og klima/miljø siges på samme tid? Ja det er muligt, for vi er afhængige af at prioritere begge.

Rekruttering af arbejdskraft til både det offentlige og det private skal vi have fokus på. Det er en af de helt store opgaver, som vi skal adressere sammen med erhvervet og fagbevægelsen.

Og pengene: ja der er ca 15 mio. kr til at forbedre kernevelfærden, og så er der ca. 25 mio. kr, vi kan bruge til engangsudgifter.

Vi ved, forventningerne er store. Vi må lægge os i selen for at få mest muligt ud af vores 4,225 mia. kr, med de udfordringer og muligheder vores skønne kommune har.

Det var nogle af hovedtemaerne. Som altid lytter vi og går efter et bredt forlig. Vi lytter til gode forslag. Det lykkedes sidste år at få alle med. Lad os håbe, at det sker igen i år. Vi har en tro på, at alle partierne i byrådet vil være med til at stå sammen om vores kommune.

 

3 kommentarer til “Bjarne Kvist: Det vil vi” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

3 kommentarer til “Bjarne Kvist: Det vil vi”

  • det lyder godt at der tænkes på nyt asfalt, som er tiltrængt mange steder, hvad med alle de fliser på fortove, som desværre er meget ujævne, nu er jeg selv kørestolsbruger, og kan sige det er temmeligt ubehageligt at køre på de fliser, samt mange veje trænger hårdt, og det koster nok mere end der er penge til. vil glæde mig til det kommer iorden, så tør jeg køre mere rundt selv

  • Kurt Kirkedal Jensen

    Tak Bjarne for at du stadig brænder for udviklingen af vores kommune, og tak for din indsats gennem årene. Tingene udvikler sig altid. En kommune skal og vil altid udvikles i takt med ny viden og ikke mindst, med de økonomiske muligheder der er til rådighed.
    Intet er i 11. time som Kurt Frænde så kækt skriver. Der vil altid være ting man gerne ville have gennemført tidligere hvis mulighederne havde været til stede.

  • Bjarne du skriver

    Ældreområdet skal prioriteres. Vi har forslag, som vi er kommet frem til i dialog med gode folk som er ansat eller borgere med tilknytning til området. Forslagene skal finpudses, så vi gør det rigtige med de midler, vi kan afsætte.

    Asfalt, cykelstier, klima og miljø skal der også være penge til. Kan asfalt og klima/miljø siges på samme tid? Ja det er muligt, for vi er afhængige af at prioritere begge.

    Nu går du jo af, så det er fint nok du kommer med dette i 11 time.

    Bedre sendt en aldrig.

    Det er ikke sjovt for de ældre der bruger
    rollator og scouter, at komme rundt på veje og stier her i Skagen.
    Det er utroligt ujævnt for dem, ja faktisk er det flot de stadig kan komme rundt, uden at falde er styrte.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Bjarne Kvist: Det vil vi' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger