Se masser af billeder fra Maraton

Se masser af billeder fra Maraton

2. oktober 2021 - kl. 14:51 - af

Efter Skagen Maraton, p.g.a coranaen, blev aflyst sidste år var det atter tid til Danmarks flotteste maratonløb. Vejret var ikke flot, men til gengæld var det fantastisk løbevejr.

Turistdirektør, René Zeeberg bød velkommen, inden de ca. 2000 løbere, blev sendt ud på de seks forskellige ruter.

Her kan du læse René Zeebergs tale, og derunder se masser af billeder, der ligger i vilkårlig rækkefølge.

Tips: Når du har klikket på et af billederne herunder kan du ved at klikke på pilene, i siden af billedet, bladre mellem billederne. ( pilene kommer frem når du fører musen ud i siden af billedet ).

“Rigtig hjertelig velkommen til Skagen. Mit navn er René Zeeberg, jeg er chef for turismen her i Skagen og jeg har fået den fornøjelse at byde jer velkommen til Skagen Marathon 2021.

Det er turistforeningen Toppen af Danmark som hvert år arrangerer Skagen Marathon. Og jeg kan ikke beskrive hvor stor en fornøjelse det er at kunne byde velkommen tilbage til Skagen Marathon efter sidste års Coronaaflysning. Et år som har været udfordrende for mange – men måske i særlig grad for turistbranchen. Derfor synes jeg også at vi skyder en helt særlig tak til turistforeningens 300 medlemmer, som til trods for svære omstændigheder har holdt fast i, at der skal være Marathon i Skagen.

Det er et år hvor der er sket meget for mange, og uden jeg skal gå i detaljer, så rykkede vi de tilmeldte løbere i mandags. Her var det sidste chance for at lave rettelser. Jeg lyver ikke når jeg siger at 9 ud af ti skulle have “kortere distance” og… “større t-shirts”….

Dette glæder naturligvis ikke for jer som stiller til start på Marathon Distancen om små 10 minutter, og må jeg ikke bare sige “hold fast, hvor er i seje. Den største respekt herfra”.

Vi får en god dag med mange aktiviteter i målområdet og på Ruten. Styregruppen bag Skagen Marathon har tilpasset end del, og vi er derfor bl.a. rykket ned på haven til start og mål. Jeg håber at I vil tage en masse flotte billede og lægge op fra Bindesbøll Pakhusene. Det er i år Sports Timing som tager tid og der er øl og vand i målområdet, når i kommer tilbage.

I speaker tårnet sidder den gamle kending fiskehandler Jan Nielsen som altid er frisk for en kæk bemærkning, og sammen med ham har vi været så heldig at få selskab af den profesionelle løbekommentator; Peter Würtz. Herudover skylder vi tak til styregruppens medlemmer; Anne-Mie Rasmussen, Bent Nielsen, Jakob Sund, Dorthe Brassø, Jørgen Jensen og Skagens største ildsjæl, Peter Friis.

Naturligvis også en helt særlig tak til alle de frivillige som i vil møde både her og i målområdet.

Om kort tid vil turistforeningens formand Ulla Mosich byde velkommen og officelt skyde løbet igang med marathonløberne som de første. Herefter går starten slag i slag inden Minister for Fiskeri, Landbrug og Fødevarer, Rasmus Prehn, sender halvmarathonløberne afsted kl. 13.00 – og i øvrigt selv løber med!

På vegne af turistforeningen Toppen af Danmark vil jeg ønske jer en rigtig god løbefest”.

 

1 kommentarer til “Se masser af billeder fra Maraton” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Se masser af billeder fra Maraton”

  • Det er gode billeder, men jeg syntes det er synd at fotografen ikke bevæger sig udfor byen og havnen, ud på posterne, hvor man også kunne få nogle fine billeder og stemningen er høj. Det fortæller også læserene at der er andet end byen og havnen på denne maraton.
    En dejlig og hyggelig dag.
    Hilsen fra en frivillig på post.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Se masser af billeder fra Maraton' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger