
Spansk projektktrejseaften på Brovandeskolen
15. oktober 2021 - kl. 10:57 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tirsdag aften d. 12. oktober, var elever fra 9.klasse samt forældre, søskende og ansatte, samlet til projektrejseaften på Brovandeskolen. En fin aften, som satte punktum for en vellykket projektrejse og et lærerigt projektopgaveforløb.
Aftenen bød på elevernes præsentationer af projektopgaverne, billeder fra rejsen samt hyggelig fællesspisning. Menuen stod naturligvis på spansk-inspireret tapas.
Baggrunden for denne aften var dette års projektrejse, som i år gik til Spanien. Søndag d 12. september skiftede 14 elever og 2 lærere det almindelige skoleskema ud med rejsedage og store oplevelser. Rejsen tog sin begyndelse i Barcelona dernæst Malaga og afslutningsvis Mallorca.
I alt 12 dage med spansk kultur og socialt samvær i fokus.
Undervejs på rejsen opsamlede eleverne empiri til de projektopgaver, som de har lavet i forbindelse med rejsen. Emnerne til denne opgave var mange som f.eks. Den spanske borgerkrig, Picasso, den iberiske halvø Gibraltar, spansk madkultur, arkitekten Gaudi m.fl. Projektrejsen kobles således til den obligatoriske projektopgave i 9.klasse. Projektarbejdsformen udfoldes, så der opstår en forståelse for sammenhængen mellem research, teoridannelse, opsamling af empirisk viden og udmunder i en præsentation af et produkt, en synopse og en præsentation.
Formålet med skolens projektrejse er at give eleverne udsyn og indsigt i andre kulturer. Derudover har projektrejsen stor social og trivselsmæssig betydning for klassen. Rejsen bidrager til elevens almene dannelse og fremmer deres personlige udvikling og sproglige kunnen.
Teoretisk viden forbindes med praktiske oplevelse og sansemæssige indtryk, som netop udvider elevens horisont og fremmer forståelsen for andre kulture.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Spansk projektktrejseaften på Brovandeskolen' til en bekendt