
Donation fra Lions til julemærkehjemmet i Hobro
7. december 2021 - kl. 9:51 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I går søndag 5. december blev den traditionsrige julemærkemarch afholdt i Skagen og i forbindelsen med dette overrakte Lions Skagen-Anna Ancher en donation på 5000 kr til julemærkehjemmet i Hobro.
Julemærkehjemmene i Danmark har eksisteret i mere end 100 år og drives hovedsageligt af indsamlede midler, salg af julemærker og gaver fra private, fonde og virksomheder.
Julemærkehjemmene er for børn mellem 7 og 14 år, der af en eller anden grund mistrives og ikke er med i fællesskabet. Hjemmet i Hobro er det tætteste på Skagen og af samme grund er det ikke første gang Lions Skagen Anna Ancher donerer penge dertil.
Checken til julemærkehjemmet i Hobro blev givet af Lions medlemmerne Hanne Skødt, Kirsten Strøm og Liss Thorsen og den glade modtager var formanden for julemærkemarchen i Skagen Lene Mogensen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Donation fra Lions til julemærkehjemmet i Hobro' til en bekendt