Vi vil allerhelst blive!

Tanken om "De blå foreningers hus" lyder meget tiltalende, men som overskriften siger: Vi vil allerhelst blive!" fortæller Britt Østergaard.

Vi vil allerhelst blive!

14. april 2022 - kl. 6:22 - af

Så klart lyder det fra formanden for Skawdyk, Britt Østergaard, da SkagensAvis møder hende i klubbens klubhus på Chr. X Vej.
 
En aftale mellem Skawdyk og Kommunen der var indgået i 2012, blev forlænget i 2017 med 25 år og derfor skulle Skawdyk, der har ca. 50 medlemmer,  kunne råde over klubhuset frem til 2042.
 
” Vi var sikre på at aftalen var uopsigelig og derfor har vi brugt enorm mange kræfter på at renovere bygningen, så den i dag er lige som vi gerne vil have den”, fortæller Britt Østergaard, og hun fortsætter: “men vi må nok se i øjnene at vi måske kommer til at flytte.”
 
Den 7. april blev der holdt et møde mellem Skawdyk ( Hans Henrik Jørgensen, Jørgen Petersen, Gry Munck, Jørn D. Nielsen og Britt Østergaard ) og Borgmester Birgit Hansen samt kommunaldirektør Thomas Eriksen.
 
Her er Skawdyks referat af mødet :

Vi startede med en rundvisning, hvor de kunne se hvilke faciliteter vi har og hvad vi har brug for, for at kunne drive dykkerklub samt en gennemgang af klubhusets historie.

Herefter fik vi os en snak om den proces begge parter de seneste uger har været igennem. De sagde at de har sat salgsproceduren i gang efter der er blevet rettet henvendelse til dem. Birgit kom med en undskyldning for deres andel af processen – det var ikke deres hensigt at beslutte noget hen over hovedet på os, og de vil gerne i dialog med os. De gjorde det tydeligt, at beslutningen omkring salg ikke er truffet endnu, men at erhvervslivet i Skagen er af høj prioritet. De går tilbage til økonomiudvalget og opfordre til at tage det af dagsorden. Hun så det som en win-win – vi kan få nye faciliteter og der bliver mere plads til erhvervslivet.

På trods af at beslutningen omkring salg ikke er truffet endnu, blev vi bedt om at tænke i alternativ beliggenhed og blive konkrete ifht ønsker ifbm en genhusning. Vi fik lovning på, at der ikke bliver truffet en beslutning i hastværk, og de vil orientere økonomiudvalget om at udsætte beslutningen.Vi gjorde det tydeligt, at vi helst vil blive, hvor vi er fordi vi over årene, har fået det præcis som vi gerne vil have det og med en ideel placering. Borgmesteren og kommunaldirektøren opfordrede os igen til at bruge energien på at tænke i nye baner og alternativer. En af vores største bekymringer er at ”Tordenskjolds soldater” er tyndslidte og ikke kan klare en flytning samt genetablering. Ved tidligere dialog(2006) omkring en flytning var der lagt op til, at Skawdyk skulle stå for en stor del selv. Borgmesteren sagde, at vi kunne forvente et engangsbeløb, så der både er tænkt på passende lokaler, flytning og fuld genetablering, så vi får så smertefri en flytning som muligt.

Vi er og har tidligere været i dialog med de andre ”blå foreninger” om at samles under samme tag. Vi luftede tanken for Birgit Hansen og Thomas Eriksen om at lave ”De blå foreningers klubhus”. Det blev de meget positive omkring, og vi går videre med tankerne herom. Vi og de(kommunaldirektøren) begynder at tænke i lokaler og beliggenhed.

Britt Østergaard fortæller: “Vi sad med en blandet følelse i maven efter mødet. Et møde, hvor vi fik en god snak med spændende tanker for fremtiden, men derfor indirekte, at vi måske skal forlade vores nuværende rammer – dog med en vished om, at vi ikke bliver sat på gaden, og at der er penge til en fuld genetablering”. 
 
Her er Borgmesterens kommentar til sagen:
 
Kommunen har en skriftlig henvendelse fra en virksomhed, som gerne vil købe arealet, hvor Skawdyk er.

Økonomiudvalget besluttede at indlede dialog med Skawdyk, om de kan se sig i andre lokaler.
Hvis det lykkes at udvide på stedet for en virksomhed og Skawdyk om muligt får endnu bedre lokaler, er det en god situation. Vi skal kunne tale om muligheder.

Beslutningen er IKKE taget, at Skawdyk skal flytte.

Vi havde en god dialog om muligheder men også om, at det er Økonomiudvalgets opgave at undersøge om, der kan erhvervsudvikles.

Jeg lovede som formand for Økonomiudvalget, at vi IKKE sætter området i udbud til salg, før vi har vendt alle sten, og igen vi har IKKE besluttet at sælge, men spændende er det, hvis det lykkes for Skagen at få et De Blå foreningers Hus, og Skawdyk finder det attraktivt at være der.

 
 
 
 

2 kommentarer til “Vi vil allerhelst blive!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Vi vil allerhelst blive!”

  • Jette kvistgaarden

    Inge-Lis Nielsen
    Hvor har du ret,,det lugter langt væk. Selv om kommunen har en køber skal det vel i udbud ,
    Og hvad med stenhuggeren ?

  • Ing-Lis Nielsen

    Fuldstændig godnat hvis dykkerklubben skal flytte,gad vide hvad de har gang i???.
    Spændende at høre hvad der kan være så vigtigt.Trist,trist

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vi vil allerhelst blive!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger