
Mødet bliver afholdt her i SKFC,
Fond vil ændre i vedtægter for Skagen Kultur- og Fritidscenter
27. april 2022 - kl. 5:34 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Bestyrelsen i Fonden Skagen Kultur- og Fritidscenter ønsker at ændre fondens vedtægt. Bestyrelsen ønsker, at følgende passus i vedtægterne punkt 8 ændres: 1 eller 2 medlemmer udpeget af Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune med indtræden i maj måned i lige årstal.
I stedet ønskes et nyt punkt med følgende ordlyd indsat: 1 eller 2 medlemmer udpeget af den på udpegningstidspunktet siddende bestyrelse. Udpegningen finder sted hvert år senest den 1. marts, første gang den 2. marts 2022. Indtræden sker i maj måned.
De pågældende 1-2 medlemmer vælges for ét år.
Som følge af Frederikshavn Kommunes tilkendegivelse om fremover ikke ønsker at anvende retten til at udpege 1 medlem til bestyrelsen, ændres vedtægterne, så bestyrelsen fremdeles består af 6 eller 7 medlemmer. Bestemmelsen, at et medlem udpeges af Byrådet slettes.
Ligeledes slettes en bestemmelse, hvorefter Byrådets repræsentant ikke kan vælges som formand for fondens bestyrelse.
Baggrunden for ændringen er, at Fonden Skagen Kultur- og Fritidscenter ønsker at udvikle centret. Derfor har fonden brug for kompetencer, som matcher den tid, man lever i samt optager udfordringer, der skal løses. Bestyrelsen finder det derfor relevant, at man som minimum hvert andet år har mulighed for at tilføre bestyrelseskompetencer i forhold til de arbejdsopgaver, der skal løses. Bestyrelsen har samtidig benyttet lejligheden til at opsætte vedtægterne mere overskueligt, men der er udover ovenstående ikke andre indholdsmæssige ændringer.
Direktionssekretariatet indstiller, at vedtægtsændringerne godkendes af Byrådet på møde i dag den 27. april.
Tekst: Per Rye
_1.jpg)















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fond vil ændre i vedtægter for Skagen Kultur- og Fritidscenter' til en bekendt