Mange deltagere til Skaw-Open der starter på søndag

Arkivfoto.

Mange deltagere til Skaw-Open der starter på søndag

8. juli 2022 - kl. 6:06 - af

Skagen Tennisklub er igen klar med den traditionsrige turnering på det dejlige anlæg. Der er mange stamgæster, men også nye ansigter blandt deltagerne. Alt i alt godt 100 tilmeldte, og mange deltager i to rækker. Der bliver ca. 160 kampe, inkl. finaler.

Gode lokale sponsorer

Der er rigtig mange lokale virksomheder, der bakker op om turneringen. Som de største sponsorer kan nævnes Color Hotel Skagen, der sponserer med et 2 personers ophold i 2 dage med morgenmadsbuffet og 2 lækre middage m.m. Endelig skal nævnes ikke mindst Sparekassen Danmark, der er vores hovedsponsor og banesponsor på tennisbane 1 og padelbanen.

Ny padelbane i 2021

Sidste år fik klubben nemlig anlagt en udendørs padelbane til doublespillere og med lys på banen. Den har været medvirkende til at klubben sidste år fordoblede sit medlemstal til nu over 200 medlemmer. Padelbanen har været en kæmpesucces for medlemmer, men også meget udlejet til gæstespillere. Klubben overvejer nu at bygge en padelbane 2 ved siden af den første bane.

Kunstgræsbaner

Vores fire kunstgræsbaner har været populære. Belægningen er ikke så hård ved ben og knæer, og der kan spilles selvom vejret er fugtigt. Banerne er flotte græsgrønne med hvide linier og rødt tæppe udenom, og de er lige blevet justeret med sand og er trimmede til begivenheden.

Turister spiller tennis

Klubben har en god økonomi, der skyldes flittige medlemmer, der gør et stort stykke aktivt, frivilligt arbejde, herunder ikke mindst i forbindelse med Skaw-Open arrangementet. Desuden udlejes banerne og padelbanen til gæstespillere hele sæsonen. Der kan spilles hele året.

Der kan læses mere om klubben og Skaw-Open på www.skagentennisklub.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Mange deltagere til Skaw-Open der starter på søndag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger