Uffe Ellemanns bamse overdraget til Skagens Bamsemuseum

Uffe Ellemanns bamse overdraget til Skagens Bamsemuseum

8. juli 2022 - kl. 14:54 - af

Allerede før Uffe Ellemann døde var det bestemt at hans bamse Nikolaj, skulle overdrages til Skagens Bamsemuseum. Desværre nåede han ikke selv at være med ved overdragelsen i dag. 

Derfor var det Uffe Ellemanns enke Alice Vestergaard og datteren Karen Ellemann som kom til Skagen med Nikolaj, og selv satte ham ind den i montre hvor han skal bo fremover. 

Uffe Ellemann fik Nikolaj da han var 4 år. Han boede med sin familie på Frederiksberg. I lejligheden ovenover boede en russisk familie som var flygtet til Danmark under revolutionen. Datteren i familien hed Natasja. Hun havde haft sin bamse med fra Rusland til Danmark, og forærede den til Uffe.

Nikolaj fulgte Uffe Ellemann gennem hele livet, og har sågar været med tilbage i Rusland, da Uffe Ellemann som udenrigsminister skulle repræsentere Danmark ved Sovjetunionens præsident Brejsnevs begravelse i 1982. Det var en oplagt anledning til at bamsen kunne gensé sit fædreland. 

Uffe Ellemann fortalte selv om sit forhold til Nikolaj: 

–       ” Se, en bamse er simpelthen den allerbedste ven, en politiker kan have. Jeg vil gerne forklare hvorfor. Fordi en bamse kan man hviske alle sine inderste hemmeligheder i øret. En bamse skriver nemlig ikke erindringer bagefter”. 

I dag blev Nikolaj så overdraget til Skagens Bamsemuseum. Det var Alice Vestergaard og Karen Ellemann der var i Skagen for give bamsen videre til museet. Museets ejer Jonna Thygesen modtog bamsen med stor glæde, og sagde at det var en stor ære at få lov til at ”adoptere” Nikolaj, og at hun ville passe rigtig godt på ham fremover. 

På museet er en montre indrettet af unge mennesker fra Estland, der har opholdt sig i Danmark. Både Alice Vestergaard og Jonna Thygesen syntes det var et oplagt sted at sætte Nikolaj, omgivet af estiske bamser, og klenodier fra det Estland Uffe Ellemann satte så stor pris på. Han var den første udenrigsminister der anerkendte Estland som en selvstændig stat, og ved Uffe Ellemanns død kaldte den Estiske Præsident Alar Karis ham for Estland bedste ven. 

Uffe Ellemanns bamse Nikolaj kan fremover ses på Skagens Bamsemuseum.

Se mere om åbningstider og entre på: www.skagensbamsemuseum.dk

1 kommentarer til “Uffe Ellemanns bamse overdraget til Skagens Bamsemuseum” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

1 kommentarer til “Uffe Ellemanns bamse overdraget til Skagens Bamsemuseum”

  • axel christensen

    Så varm en historie denne:Den berejste Bamsen Nikolaj fra Rusland” som nu havner på museeum i skagen.Dette er Stort” for os alle.Thi hvor mange har ikke haft en Bamse i barndommen?En stor Honnør til Uffe Elleman og familie der gav denne “Gave” og historie for menneske-heden”. Specielt dagens krig og ufred i Europa Lenge leve Nikolaj”

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Uffe Ellemanns bamse overdraget til Skagens Bamsemuseum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger