
Mikkel Kongerslev glæder sig til at åbne på lørdag.
Mikkel åbner “Hytten” på lørdag – nu som ejer
14. juli 2022 - kl. 7:01 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Mikkel Kongerslev forpagtede i 2013 Discoteque Hyttefadet af en investor gruppe, men når han slår dørene op på lørdag, er det som ejer.
“Jeg købte diskoteket sidste år af investor gruppen, men med nedlukninger p.g.a corona, er det min første sæson på stedet som ejer af “Hytten”, og jeg glæder mig helt vildt til at komme i gang fortæller Mikkel Kongerslev til SkagensAvis.
Mikkel er i gang med en gennemgribende renovering, men han lover at være færdig på lørdag.
“Vi har sådan set renoveret hele diskoteket, og specielt vores toiletter er blevet opgraderet”, fortæller Mikkel, der ser frem til at vise de flotte lokaler frem fra på lørdag.
Discoteque Hyttefadet har i år 8 åbningsdage i diskoteket fra 23-05 og mandag og onsdag er der Rosé brunch fra 13-17 i udebaren, hvor der er plads til 150 gæster.
Med barpersonale, sikkerhedsvagter, entrepersonale, værtinder og runners er der 20 medarbejdere på arbejde hver dag (nat ).
Det var Jarl Andersen der i 1975 etablerede “Hytten”, og han drev stedet frem til sin død i marts 2013.
I løbet af de mange år har rigtig mange skagboer været til fest på Discoteque Hyttefadet, og Mikkel Kongerslev håber at se nogle lokale ansigter når han åbner stedet på lørdag.
Der må være 350 personer til stede i diskoteket ad gangen og på de helt store aftener gæster mellem 5-600 personer diskoteket i løbet af natten.
















Anbefal artiklen via e-mail
til en bekendt