På gåtur med Skagen Havn

Driftschef Mikal Nielsen fortalte deltagerne om Landstrømsanlægget. Bl.a om udviklingen i salg af strømmen. Fra 2018 til 2021 steg salget fra 1,1 mio. KWh til 1,6 mio. KWh. Indtil nu i år er der solgt 2,15 mio. KWh.

På gåtur med Skagen Havn

7. september 2022 - kl. 9:29 - af

38 havde tilmeldt sig da Skagen Havn forleden inviterede på en gåtur, hvor man kunne hører nærmere om bæredygtighed i praksis.

Gåturen foregik på Østhavnen, hvor der bl.a blev fortalt om landstrømsanlæg til de store fiskefartøjer, Skagen Circle – Hvordan spildevand fra fiskeindustri bliver til en ressource og NOx-off tiltag – hvordan veje og tagflader bruges til at fjerne skadelige stoffer i udstødning fra skibe og biler.

Efter gåturen var Havnen vært ved en forfriskning.

Direktør for Skagen Havn, Willy B. Hansen, udtalte dette til Avisen:

“Det har været rigtig spændende at vi har fået så mange mennesker ned for at høre, hvad det er vi gør i forhold til bæredygtighed på Skagen Havn.

Det der har været vigtigt for os, er at fortælle den faktuelle begrundede historie om, hvordan vi på dagligdags basis omsætter noget så højtflyvende som verdensmål til hverdagsmål, og at vi sikre os at dem, der interesserer sig for det, de forstår hvad det er vi tænker og hvilke planer det er vi har for at sikre os, at vi går forrest i den grønne omstilling både for havnen, virksomhederne og alle vores sejlende kunder.

Vi har haft rigtig mange gode spørgsmål i dag der viser at det her er noget der interessere andre mennesker end bare os, og derfor synes vi det er fint at kunne afholde et sådant arrangement. Det giver stof til eftertanke, og kunne måske være noget der gentages på et tidspunk.”

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'På gåtur med Skagen Havn' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger