
Festlig kantatemusik i Hulsig Kirke som optakt til julen
20. november 2022 - kl. 6:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Første søndag i advent opføres kantaten ”Træd ind med lys og herlighed” i Hulsig Kirke. Teksten er skrevet af oversætter og forfatter Niels Brunse og musikken komponeret af organist og komponist Povl Chr. Balslev.
”Træd ind med Lys og herlighed” bliver opført som en festlig, integreret del af gudstjenesten med de tekster og salmer, der hører den første søndag i kirkeåret til. Kari Hamre, sopran og Michael Erbs, baryton er solister og for musikken står fløjtenist Karsten Jørgensen og bassist Jakob Dalsgaard under ledelse af kirkens organist Jette Plougheld. Niels Berthelsen er præst.
Efter adventsgudstjenesten serveres et glas gløgg.
Mød op i Hulsig Kirke søndag den 27. november kl. 16.00 og glæd jer til en smuk musikalsk optakt til adventstiden.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Festlig kantatemusik i Hulsig Kirke som optakt til julen' til en bekendt