Beslutning om basisfaciliteter på Fremtidens Strande

Beslutning om basisfaciliteter på Fremtidens Strande

6. december 2022 - kl. 6:04 - af

Teknisk Udvalg skal på udvalgets møde i dag den 6. december drøfte beslutninger om basisfaciliteter på Fremtidens Strande.

Tilbage i 2019 blev der igangsat en proces med en ambition om at sætte fokus på den eksisterende drift af strandene – herunder hvilke rammer og regler, der gælder for strandene, samt muligheder for udvikling.

Der er afsat en pulje på 500.000 kr. årligt i 10 år. Halvdelen af den årlige pulje kan bruges på basisfaciliteter. Det kan være affaldsløsninger, parkering, toilet, omklædningsfaciliteter, koldtvandsbruser, sikkerhed, tilgængelighed via stier og ramper samt komfort i form af læ og skygge.

Det er kommunens Center for Ejendomme, Park og Vej, der sikrer renhold og basisfaciliteter på strandene.

I en status for 2022peges der på fornyelse af aktivitetsområder (125.000 kr.), forbedring af cykelparkering ved Damstederne i Skagen (25.000 kr.) samt opsætning af yderligere 12 Life Boards (100.000 kr.).

I en disponering for 2023 peges der på, at der kan disponeres 250.000 kr. til gennemførelse af basistiltag.

Center for Ejendomme, Park og Vej vil næste år gennemføre følgende basistiltag:

  • Bro ved Solsbæk 45.000 kr.
  • Bænke og borde ved Flakvej syd for Sæby 20.000 kr.
  • Affaldssortering på strandpromenaden i Sæby 10.000 kr.
  • Fortsat bekæmpelse af hybenroser i kystnære områder 100.000 kr.
  • Rampe ved toilettet ved Skiveren + rampe ved badebro ved Sæby Søbad 40.000 kr.
  • Pallekasser og vinteraffaldsopsamling ved Vestkysten 35.000 kr.

Center for Ejendomme, Park og Vej indstiller forud for mødet, at tiltag i 2023 disponeres og godkendes.

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “Beslutning om basisfaciliteter på Fremtidens Strande” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Beslutning om basisfaciliteter på Fremtidens Strande”

  • Der var lige en drille-sætternisse på besøg. Punktet blev ikke behandlet af Plan- og Miljøudvalget, men af Teknisk Udvalg!!!

  • Plan- og Miljøudvalget har godkendt planer om basisfaciliteter ved Fremtidens Strande med den bemærkning, at der omprioriteres i tiltag for 2023, så der kan etableres cykelparkering ved Sønderstrand. Omprioriteringen sker fra bekæmpelse af hybenroser og der afsættes kr. 25.000,-

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Beslutning om basisfaciliteter på Fremtidens Strande' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger