
Sex i 13. Arrondissement
8. januar 2023 - kl. 6:21 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SeniorBio i Skagen lægger frisk fra kaj tirsdag den 10. januar, hvor man viser mesterinstruktøren Jacques Audiards sprælske og sprøde ”Lev, elsk, Paris”, der følger tre unge menneskers lettere forvirrede kærligheds- og sexliv.
Det hele foregår i 13. arrondissement i Paris, et kvarter, som rummer det berømte franske gobelinvæveri, men som også har et herligt mix af alverdens folkeslag.
Émilie og Camille bliver roommates, og såmænd også hurtigt sengekammerater, men så dukker Nora op, og nu kommer der for alvor gang i løjerne.
Det hele flettes sammen i en herlig, kogende Pariserstemning, hvor man totalt forføres af fortællingen om kærlighed og parforhold.
Filmen vises også efterfølgende onsdag og torsdag formiddag, og som altid er der en lækker frokost for enden af den 105 minutter lange forestilling. Denne gang er det Jakobs Café, der står for serveringen.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Sex i 13. Arrondissement' til en bekendt