Biblioteket i Skagen.
Monsterfed vinterferie på bibliotekerne i Skagen og Ålbæk
15. februar 2023 - kl. 6:29 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Vinterferie betyder ekstra meget hygge for store og små. Monstre kan være skræmmende og uhyggelige, men i uge 7 og 8 er det de sjove og søde monstre, som børn og barnlige sjæle kan møde på biblioteket. Så tag din familie med på bibliotekerne i Skagen og Ålbæk og gør din vinterferie monsterfed.
Monster-krea og monster-jagt
Hele uge 7 og 8 kan børn gå på jagt efter de små monstre, der gemmer sig over det hele i børnebiblioteket – både i reolerne, på bordene – ja måske endda i loftet. De får et ark med monstre af bibliotekaren og så er det ellers bare at gå på monsterjagt. Bagefter kan man kaste dig over Monster-Krea; inspiration og materialer står klar, så man kan frit gå i gang. Det gælder begge uger i den betjente åbningstid.
Trylleshow
Mød en sand tryllekunstner og kæmpe naturnørd, når Gustav Urth kigger forbi Skagen Bibliotek med sit trylle- og naturshow fredag den 17. februar. Urth kombinerer sin kæmpe viden om de danske dyr med trylleri og ballondyr og du kan se forskellige udstoppede dyr.
Book en feriepose
Lige som i efterårsferien, kan du kan booke en feriepose, hvor du låner en pose fyldt med en masse gode biblioteksmaterialer, som du kan hygge dig med i vinterferien. Du er selvfølgelig også altid velkommen til at besøge biblioteket. Her finder du en masse spændende bøger og spil og måske du også kan møde andre børn, der bruger biblioteket i deres vinterferie.
Alle aktiviteterne er gratis og du kan får et samlet overblik over vinterferiens arrangementer på bibliotekets hjemmeside bibl.frederikshavn.dk.








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Monsterfed vinterferie på bibliotekerne i Skagen og Ålbæk' til en bekendt