Tag en ven med til krolf i Lysets Landsby Aalbæk

Tag en ven med til krolf i Lysets Landsby Aalbæk

9. april 2023 - kl. 6:54 - af

Åbent hus både formiddag og aften.

Tirsdag 18. april er der mulighed for gratis at prøve kræfter med den populære idræt krolf ved Aalbæk Kulturhus, der de seneste år er buldret frem i Danmark, og nu spilles i over 200 idrætsforeninger. Alle kan være med til sporten, hvor kaffen og det gode fællesskab fylder mindst lige så meget som idrætten.

Lysets Landsby Krolf Ålbæk ligger denne tirsdag i 2 omgange græs til Åbent Hus på Møldamvej 9 B i Aalbæk, under mottoet ”Tag din ven med” eller kom alene. Her kan alle komme forbi og prøve krolf, der tiltrækker stadig flere spiller i hele landet. Det kræver ikke specielle forudsætninger at være med – hverken teknisk eller formmæssigt, der er plads til alle og udstyret findes på stedet. Der er åbent fra kl. 10.00 – 12.00 og igen kl. 18.30 – 20.30 denne tirsdag.

Har du en ven eller et familiemedlem, der endnu ikke spiller krolf? Tag dem med, når Lysets Landsby Krolf holder åbent hus for alle i haven ved Aalbæk Kulturhus, der er nysgerrig på, hvorfor krolf er blevet så populært. Der er instruktion på stedet og der serveres kaffe/kage om formiddagen og en dejlig kold forfriskning om aftenen.

-Vi glæder os til nogle hyggelige timer, hvor vi forhåbentligvis kan gøre et par nye ansigter lidt lune på sporten, der kan så meget. Vi står i hvert fald klar med kaffe, instruktion og godt humør, på vores 2 baner, fortæller Ole Svendsen fra Lysets Landsby Krolf i Aalbæk.

Arrangementet er en del af Krolfens Uge, som arrangeres af Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI), der også afholder det officielle Danmarksmesterskab i løbet af året.

Fakta: Hvad er krolf?
Spillet er en mellemting mellem kroket og golf – hvor der spilles på et fritliggende græsareal på cirka 1/2 fodboldbane. Her bruges køller, som vi kender fra kroket – men i stedet for buer, spiller man på huller. Banen består af 12 huller, som det gælder om at gå igennem med færrest mulige slag.

Kontakt for mere information: Ole Svendsen – Tlf. 40 86 22 59

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tag en ven med til krolf i Lysets Landsby Aalbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger