Drachmannklubben søger tilskud til udgivelse af bog

Arkivfoto.

Drachmannklubben søger tilskud til udgivelse af bog

19. april 2023 - kl. 6:22 - af

Drachmannklubben søger 5.000 kr. til udgivelse af en bog om Drachmann og Skagen. Bogen forventes at blive trykt i 500 eksemplarer, og produktionen ønskes sat i gang hurtigst muligt.

Kultur- og Fritidsudvalget skal se på ansøgningen på udvalgets næste møde den 20. april.

Ansøgningen er kædet sammen med Brøndums Legat, som jævnfør fundatsen uddeles to gange årligt. Der er en kulturel og social del af legatet, hvor den kulturelle del administreres af Frederikshavn Kommune ved Kultur- og Fritidsudvalget. 25 % af afkastet for legatet er reserveret til de kulturelle ansøgninger.

Tilskud kan søges til initiativer, der har som formål at fremme den tidligere Skagen Kommunes kulturelle udvikling. Ansøgning om tilskud skal belyse idé og formål og skal indeholde budget og tidsplan for gennemførelse. Der er 7.000 kr. til uddeling i første uddelingsrunde for 2023.

Egentlig var det hensigten at lancere bogen i starten af april til åbningen af Drachmanns Hus, men Drachmann-klubben har tilkendegivet, at man afventer Kultur- og Fritidsudvalgets beslutning om eventuel støtte fra Brøndums Legat.

Den kommunale administration vurderer forud for mødet, at ansøgningen lever op til legatets kriterier og anbefaler, at bogudgivelsen støttes med 5.000 kr. Også kommunens Center for Kultur og Borgerservice indstiller, at udvalget støtter Drachmann-klubben med det søgte beløb.

 

Tekst: Per Rye

 

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Drachmannklubben søger tilskud til udgivelse af bog' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger