UGE 29 -Skagen’s pendant til CopenHell

Mogens Bandholm.

UGE 29 -Skagen’s pendant til CopenHell

18. juli 2023 - kl. 11:23 - af

Så er uge 29 i fuld gang med »fest og farver« som borgmesteren og byrådet elsker. For andre er det ugen med druk, narko, vold, masseturisme, trafikkaos, høj udendørs musik fra 23 restauranter, hvor kun 10 har dispensation resten, de 57% spiller som om de havde – og de gør det på samme tid indenfor en radius af 400 meter.

Denne signatur hører til »de andre« og har gentagne gang gjort opmærksom på, at kommunens turisme politik ikke er Skagens identitet – tværtimod. Senest den 17. juli hvor der var et interview i TV2 News, og i dag den 18. juli i DR’s P4, hvor jeg sagde min mening, og blandt andet pointerede, at kommunen aldrig, som i absolut aldrig, har ville mødes med BSC hvor jeg var formand indtil 1. juni i år.

P4 havde så valgt at spørge en lokal politiker Peter Sørensen (V) om kommunens syn på sagen, og han mente, at kommunen havde gjort alt for at imødekomme BSC. Hvad hr. Sørensen mener med at »imødekomme« må være en finke der er smuttet af hr. Sørensens pande. Vi har kun én gang fået en indrømmelse ved, at den dag til dag accept af dispensationer blev forlænget til 1 uge. Hvis det efter Peter Sørens mening er meget imødekommende, går han i meget små sko.   Ville kommunen det, havde de forbudt udendørs kommerciel musik, eller i det mindste aflyse musik med dispensationer, der bliver tildelt i hobetal – 72 stk. i år. Det er kun 50% af samtlige restauranter. De andre 50% spiller lige spå højt, men uden dispensation.  Peter Sørensen – du taler mod bedre vidende, eller også har du glemt, hvad der egentlig foregår i kommunen.

Tilbage til kommunens turisme politik. Den er ude af trit med hvordan turismen i dag afvikles. Flere og flere turister ønsker at engagere sig, aktivere sig, der hvor de holder ferie. Tiden med party, vin Rosé løb er forbi. Det er ikke 2900 Hellerup der kommer til Skagen. Det er »nyrige« hvoraf mange har svindlet sig til deres penge, og er uden interesse for andet end sig selv og deres følgesvende. Frederikshavns Kommune er jo præget af, domineret af socialdemokrater. Uge 29 minder mere om 1. maj i Fælledparken. Her er der heller ikke plads til alle.

 Kommunen er som sagt ude af trit med, hvordan de skal forvalte deres ansvar for en bæredygtig turisme, der er tvingende nødvendig for os alle. Hvad er bæredygtig turisme så – kort fortalt er det:

Bæredygtig ansvarlig turisme er en type turisme, der er designet til at være gavnlig for både miljøet, lokalsamfundene og turisterne. Det er en type turisme, der tager hensyn til alle tre bæredygtighedsdimensioner: miljø, økonomi og socialt.

Nogle af de vigtigste principper for bæredygtig ansvarlig turisme er:

  • Minimere miljøpåvirkningen: Bæredygtig ansvarlige turister bør vælge transportmidler, der ikke forurener, og de bør bo på overnatningssteder, der arbejder for at reducere deres miljøpåvirkning.
  • Hjælpe lokalsamfundet: Bæredygtig ansvarlige turister bør støtte lokale virksomheder og spise på lokale restauranter. De bør også lære om den lokale kultur og historie.
  • Være respektfuld: Bæredygtig ansvarlige turister bør respektere miljøet og lokalsamfundet, og de bør undgå at engagere sig i aktiviteter, der kan skade miljøet eller lokalsamfundet.

Bæredygtig ansvarlig turisme er en vigtig del af den globale indsats for at fremme bæredygtighed. Ved at vælge bæredygtig ansvarlige rejser kan vi alle bidrage til at beskytte miljøet, støtte lokalsamfundene og skabe en mere bæredygtig fremtid for turismen.

Her er nogle eksempler på bæredygtig ansvarlig turisme:

  • At vælge at rejse med offentlig transport eller cykel i stedet for med fly.
  • At bo på overnatningssteder, der er certificeret med en miljøstandard, såsom Green Globe eller Travel Life.
  • At spise på lokale restauranter, der bruger lokale råvarer.
  • At lære om den lokale kultur og historie.
  • At være respektfuld over for miljøet og lokalsamfundet.

Bæredygtig ansvarlig turisme er ikke altid den nemmeste måde at rejse på, men det er den mest bæredygtige måde. Ved at vælge bæredygtig ansvarlige rejser kan vi alle bidrage til at skabe en mere bæredygtig fremtid for turismen.

Hvornår vågner Borgmesteren, Byrådet (inklusive Peter Sørensen) op?

Mogens Bandholm

12 kommentarer til “UGE 29 -Skagen’s pendant til CopenHell” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

12 kommentarer til “UGE 29 -Skagen’s pendant til CopenHell”

  • Jakob Levesen

    Jeg kan kun tage hatten af for Mogens igen – og igen. At se han orker at slås med alle jer andre, som ikke lige kan se, det store problem i støjgener og overturisme og generel forfladigelse af, hvad byen står for. Jeg er sikker på at Mogens med henvisning til nyrige svindlere, mente de landskendte 5 unge, lidt for smarte “forretningsfolk”, fra Aarhus, som via mange webshops har narret et meget stort antal kunder, og som har været fast klientel i Højen og Skagen i uge 29 for at flashe deres leasede biler og penge. Flere af dem er politianmeldt og nogle af dem er meldt konkurs og andre af dem opholder sig nu i udlandet.
    Der er et andet indlæg her om klager fra sejlere i lystbådehavnen, som ikke kan få nattero. Så det er ikke kun de fastboende, som plages af tåbelig og ulovlig støj – fra restauratører. Det nærmer sig et korruptivt miljø, at der ikke skrides ind fra en neutral myndighed, der stopper den kurs.

    Til L.L. vil jeg sige, at vi kender alle til onkel-historier om hvor “dejlig” byen er og opfordringer til at tillære sig en bedøvet adfærd, når man er i Skagen. Vist bliver byen ikke det frie og rolige sted, den var engang, men man behøves jo ikke ligefrem at fremmane et støjhelvede både æstetisk og akustisk.

    Sidste stik er, at alt er nu kommercialiseret. selv en tur for at se på trækfugle ved Det grå fyr. Og sørme om ikke det er Dansk Naturfredningsforening, som står bag den mærkelige idé, at vise op mod 30.000 turister rundt i klitter, som er fladtrådte nok i forvejen. De burde droppe den klapjagt på at underholde turister – de er vel ikke kommet herop, for at blive set på som børn, der intet selv kan finde på?

    Og så just for the record: Skagen var engang en stille by. Bare tilbage i 1978-85 var der visefestival og det var så det. Ellers mest lyde af trucks på havnen og tøf tøf fra de små lyseblå kutter. Lastbiler med fisk. Og Havnevej var en vej der kørte biler på og der var andre butikker, end lige værtshuse og restauranter. Idag ligner den på en pris Jomfru Ane Gade i Ålborg og det er ingen ros.

    Udvikling er jo ikke bare at give los og lade turistforeninger og handelsstandsforeninger råde. Mogens ideer om bæredygtig turisme er helt rigtige, især i et så presset lokalt sted som Skagen, der nu kun har den ting tilbage: en forestilling om åbne vidder, renhed og rå natur.

  • Jens Rasmussen

    Skagen´s pendant til Moses med korset

  • Skawbo in spe

    @Karsten Bjarne, præcis 👍

  • Karsten Bjarne

    Thøger Jukumsen – Hvad mener du med at stoppe denne mand? Hvordan havde du præcist tænkt dig dette skulle ske?
    Mener du at det er til fare at folk kan ytre sig?
    Er du lige som de andre totalitær-socialister, som mener at alle med andre holdninger end din egen skal ”canceles” og ties ihjel?
    Det er en meget farlig sti at bevæge sig ud ad.

  • E. M. Christensen

    Hr. Mogens Bandholm
    Sikke dog en gang sammenrod af manglende faktuel viden og for meget mavesyre…

  • Nu er kæden helt hoppet af igen, når vi læser nedenstående i indlægget

    “At vælge at rejse med offentlig transport eller cykel i stedet for med fly.”

    Stop nu al den tåbelige skriveri og gå hen og deltag i festlighederne på havnevej, hvor der er god mad og underholdning for alle her i højsæsonen.

    Jeg var i går på havnerundfart og ude forbi det Grå Fyr med Oke.

    Turen var arrangeret af Bryghuset, som serverede smagsprøver og frokost ombord

    Det var en fin tur

    MVH

    Poul

  • Mogens Bandholm

    Kære fr. Skawbo, fornemmer på konteksten, at du hører til spindesiden.

    Dejligt at høre din engelske familie holder af Skagen. Vi har selv engelske venner, som kommer her ofte.

    Jeg flyttede også “hjem” igen da jeg gik på pension, og jeg vidste udmærket godt, at vores valg i “Minefeltet” indebar en risiko.

    Men

    Lokalplan SKA200C1 udlægger området til beboelse-helårs beboelse, ikke til det minefelt det er.

    Hvorfor så valget? Kære Skawbo, jeg er med mine 76 år kommet til den alder, hvor jeg skal tænke på hvor og hvordan jeg bor. Vi er tæt på alt,. Vi har elevator, et plan og ingen dørtrin….

    Mener du det er rimeligt, at party turister skal bestemne hvor jeg skal bo?

    Kommunens turisme politik er uddateret. De opfylder ingen af deres pligter mht. tilsyn og kontrol.

    Vi har ikke en bæredygtig turisme. Vi har en overturisme til skade ikke kun for os der bor her i centrum, men for hele Skagen.

    For vores miljø.

  • Hvem har selv valgt at bo i det ulovlige støjinferno? L.L. Du aner åbenbart ikke, hvad der foregår ?

    Vi har kunne læse om ulovlige leasingbiler, som mange skagboere er faldet på rumpen over.

    Vi har ingen støjmåling, selv om det blev lovet.
    Der kan nemlig ikke foretages en støjmåling. Borgmesteren lyver i sin afmagt.

    Resultater ses tydeligt. Ingen har respekt længere til borgmesteren, som ikke har format. Ej heller til byrådet. Ingen vil tage ansvar.

    Støj er sundhedsskadeligt, men det tænker de jantelovsstyrede idioter ikke på.

  • Hørt👍

  • Thøger Jokumsen

    At udtale sig om at det er nyrige som har svindlet sig til deres penge, er da virkelig at gå over stregen.
    At have en anden mening og tilgang til hvordan livet skal leves er ok, men denne gang er det lige groft nok.
    Alle med interesse i Skagens udvikling burde stoppe denne mand, som kommer længere og længere væk fra virkeligheden.

  • Sannah Mogensen

    Har Mogens Bandholm været til Copenhell, når han skriver “Pendant til Copenhell”? Eller er det blot fordomme?

  • Kære Mogens.
    Hold nu op. Turismen i Skagen er som den er. Det er tiden og udviklingen. Du og alle vi andre, som bor her må acceptere det. Vi vælger dog selv, hvor vi bosætter os i byen. Larmen er ikke et nyt fænomen, men det er korrekt at lyden over de sidste 20 år er blevet mere markant. Hvorfor angriber du konstant kommunen. Din “ligefremhed” og fremgangsmåde støtter ingens sag ej heller din egen. Nogle gange må man spørge sig selv, om det er det værd. Du har selv valgt og bo midt i det hele!! Det vidste du fra starten. Udviklingen i turisme og det denne skare søger kan du intet gøre ved. Det vil og bliver aldrig det samme igen. Har nu flere gange set på internationale medier i det store udland, hvor flot Skagen omtales. Det er da noget af et kardon til skagen. Her er der noget der henvender sig til alle og det er værd, at tage med, men samtidig også nødvendigt at acceptere. Jeg er helt med på, at det må være frygteligt, at bo nede midt i “festen”, men det har man jo selv valgt. Vi havde familie på besøg fra Irland sidste år. De var så begejstret for skagen. Alt det skagen kan. Natur, Arkitektur, historie, renlighed, mangfoldighed, stemning og generelt et dejligt folkefærd. Min svigerfar fra England kommer 2 gange om året. Vinter og i sommer månederne. Han holder så meget af og komme her. Han føler straks Han er en del af byen når han er her. Han er typen der gerne går ned og får en øl og hilser på byen. Ved du hvad Mogens, vi oplever året rundt, at de steder hvor han færdes, der spørg de til ham. De sender hilsner med til ham. Mogens det er skagen. Det er bla det skagen kan. Tag nu træskoene af og tag det roligt.
    Kære Mogens, rigtig god sommer.

    Mvh en Skawbo, som helt bevidst har valgt og flytte “Hjem” igen. Jeg kunne ikke tænke mig andre steder og lade mine børn vokse op.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'UGE 29 -Skagen’s pendant til CopenHell' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger