Dispensationer til udendørs musik i Skagen

Dispensationer til udendørs musik i Skagen

19. juli 2023 - kl. 4:49 - af

Frederikshavn Kommune meddeler løbende dispensationer til afspilning af udendørs musik på restauranter og caféer i Skagen.

Under Skagen Festival skulle der ikke ansøges. Her tillades musik, der overskrider grænseværdierne i restaurationsforskriften, fra alle restaurationer. Tilladelserne fremgår af kommunens hjemmeside https://www.frederikshavn.dk/borger/bolig-og-byggeri/naboer/dispensationer-til-udendors-musik-i-skagen/

Dispensationer i Skagen gives for højst 10 dage i 5 timer pr. dag fordelt på 2 blokke med indlagt minimum 1 times pause. Tidsrummet for dispensationer er fredag og lørdag kl. 15.00-23.00, søndag til torsdag kl. 15.00-22.00. I uge 29 alle dage kl. 15.00-23.00.

Dispensationen skal til enhver tid kunne fremvises på politiets forlangende. I tilfælde, hvor restaurationsdriften giver anledning til klager over støjgener på andre dage, end dispensationen er gældende for, kan kommunen inddrage dispensationen, hvis det vurderes der er tale om væsentlige støjgener.

Ved seneste tildeling er der givet dispensationer til følgende restauranter og caféer: Bodilles Kro, Café Knuth’s, Café og restaurant Kokkens, Discoteque Hyttefadet, Jakobs Café & Bar, Linie 74, Pakhuset, Ruths Hotel A/S, Skagen Bryghus, Skagen Fiskerestaurant, Mammas Pizza og Restaurant, Vin Sprit & Deli Centralen samt Buddy Holly Skagen.

Tekst: Per Rye

 

2 kommentarer til “Dispensationer til udendørs musik i Skagen” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Dispensationer til udendørs musik i Skagen”

  • Mogens Bandholm

    Hvor tåbelig kan man være – for borgmesteren og byrådet, er der åbenbart ingen grænser.

    At sende 2 medarbejdere til Skagen med pen og blæk for at notere hvordan den udendørs kommercielle musik påvirker – generer deres smalltalk er lige til dårekisten. Det er grinagtigt.

    1 person med en “gratis” app. til en mobil telefon der kan optage støj niveau burde da være den første indskydelse.

    Vores (borgerne i Frederikshavns kommune) håb er, at der hurtigst muligt indføres brug af AI (kunstig intelligens) i alle dele af den kommunale administration. Det kan kun betyde fremskridt på alle niveauer.

  • Vil Borgmesteren eller byrådet fortælle en tidligere støjplaget, om det er normalt at skattekroner skal gå til at kontrollere de – i mine øjne- ulovlige dispensationer?
    Er det lovligt?
    Håber ikke at kontrollanterne er farveblinde!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Dispensationer til udendørs musik i Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger