Hvis der er styr på trafiksituationen, så fortæl os løsningen!!

Hvis der er styr på trafiksituationen, så fortæl os løsningen!!

18. august 2023 - kl. 5:55 - af

Billedet herover viser den umiddelbart mest presserende problemstilling ved Motorrummet Museet.

Auktionsvej (virksomhedernes forbindelsesvej mellem øst- og vesthavnen bliver totalt spærret!

Auktionsvej er skåret over, og der er ikke gennemkørselsmulighed pga. bygninger og p-pladser. Der er så at sige sat prop i.

Hvis man ønsker at godkende dette, skylder man simpelthen at give en forklaring på, hvordan man forestiller sig trafikken afviklet i fremtiden?

Umiddelbart har forklaringen lydt, at man var forudseende i 2009 og derfor opstår der ikke noget trafikalt problem?? Hvad var det man (forud-)så i 2009?

For det første er trafikken helt anderledes end massiv end i 2009 (uanset forsyn!) og samtidig var det projekt som dengang var tænk ind i lokalplanen, slet ikke af det omfang (antal gæster) som det museum der nu arbejdes med.

Derfor kræver projektet omtanke og ny behandling (VVM), uanset hvad der måtte været forhåndslovet entreprenør og bygherre.

Peter Sørensen, Venstre

11 kommentarer til “Hvis der er styr på trafiksituationen, så fortæl os løsningen!!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

11 kommentarer til “Hvis der er styr på trafiksituationen, så fortæl os løsningen!!”

  • Til Mogens Bandholm

    Overdrivelse fremmer forståelsen.
    Du skriver at Grenen er slidt ned af omkring 2 millioner turister om året.
    Dette er IKKE korrekt.
    Grenen besøges af omkring 1 million gæster om året.

    Mvh
    Lars

  • Nu er debatten her på siden totalt kørt af sporet igen

    Planloven § 14

    Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan. Forbuddet kan højst nedlægges for et år. Kommunalbestyrelsen tinglyser forbuddet på den pågældende ejendom. Tinglysningen er uden betydning for forbuddets gyldighed.

    Peter og Inger Støtt har jo ikke noget flertal, så det er jo bare en kamp imod udviklingen i Skagen, som ikke har nogen gang på jorden

    Forbuddet imod gangbroen er jo ren chikane og manglende respekt for Henning Kjeldsen, som betaler festen med sine egne penge

    Det er en ommer i Byrådet

    MVH

    Poul

  • Mogens Bandholm

    Til Inger Støtt
    Dit notat om, at der kun er 2 planlægninger VVM- og lokalplanlægning – er jo alene den politiske behandling uden æstetiske hensyn til bygningen, dens harmoni og samspil mellem elementerne.
    Jeg har af samme grund bedt om aktindsigt i hvem der traf beslutningen om, at gangbroen ikke måtte komme med – og grundlaget for denne beslutning, men endnu ikke modtaget noget svar. Ærlig talt, grundlaget for denne højst besynderlige beslutning, kan kun være truffet af personer der mangler sans for arkitektur, for æstetik. Den bro svæver jo omkring 12 meter over enhver jordforbindelse.

    Den kan ikke have nogen form for betydning udover, at nogen på Rådhusøen skal gøre sig bemærket. Planlovens §14 er et foreløbigt retsmiddel, og der står ikke noget om at en myndighed – Frederikshavns kommunens bestyrelse skal bruge den. Der står de kan, ikke de skal.

    I sidste ende er det jo bygherren Henning Kjeldsen som afgør om han vil lade sig dirigere med inkompetente politikeres beslutninger.

    VVM-screening – ja naturligvis er jeg for den og efterfølgende ny lokalplan.

    Det jeg finder besynderligt, er Venstres pludselige interesse for VVM-undersøgelser. Jeg har i 5 år som formand for »Beboerforeningen for Skagen Centrum« gang på gang bedt om at restaurationsforskriften af 2010 blev annulleret, og der blev foretaget en VVM-screening og en beboerhøring og ny lokalplan for centerområderne. Men uden resultat. Alle, ikke mindst Venstre v/Peter Sørensen var (og er) glødende tilhængere af borgmesterens »Party turisme politik« selvom det strider imod alle tiltag til at føre en bæredygtig turisme politik.

  • Til Mogens Bandholm
    De visualiseringer, som du ønsker, at vi allesammen skal forestille os i vores individuelle tanker, kan jo ikke danne baggrund for et byggeprojekt. Det er der kun 2 planlægninger, der kan visualisere: VVM-redegørelse og efterfølgende lokalplanlægning. At kræve en politisk afstemning i et stående kommunalt udvalg omgjort kan kun lade sig gøre ved nedlæggelse af et såkaldt § 14-påbud, der i givet fald vil sætte projektet på stand by, indtil ny planlægning foreligger. Det synes jeg, ville være en rigtig god beslutning i den kommende byrådsbehandling af sagen. Jeg må derfor læse dit indlæg som værende for en VVM-redegørelse med efterfølgende lokalplan.

  • Mogens Bandholm

    MASKINRUMS MUSEET – igen,
    Men her mener jeg ikke lokal politisk mudderkastning, men derimod at de politikere der er ansvarlig for at sløjfe glas passagen mellem bygningerne, burde kræves at trække deres beslutning tilbage.

    Den gangbro er et MUST. Prøv i tankerne at stå ved Sct. Laurenttiivej og se op mod Maskinrummet uden glas gangbro. Prøv så i tankerne at visualisere – bygningerne – broen og havne udsigten.

    Uden den forbindelse ingen visioner.

  • Kære Peter,
    Jeg bor på Stadionvej, hvor der på en god dag er plads til at 2 almindelige personbiler uden problemer kan passere hinanden i modsat retning.
    Der er plads til 40 biler på Stadions Parkeringsplads og 20-30 stykker på græsset overfor. Trafikken er normalt ikke voldsom (10-12 biler i timen), men i dag (søndag den 20. august) sad jeg ude på terrassen et par timer, og i den tid kom der en bil forbi ca. hvert 20. sekund, altså omkring 360 biler. Dertil skal lige nævnes, at der holder biler parkeret på Stadionvej, så der er mere eller mindre ensrettet færdsel på mindre strækninger (altså man bliver nødt til at tage lidt hensyn til øvrig trafik, inklusive cyklister, fodgængere, børn og hunde). Det medførte overhovedet ikke nogen problemer 😊.
    Hvordan 154 parkeringspladser skal kunne forhindre trafikken forbi Motorrummet Museet på Auktionsvej finder jeg lidt mærkeligt – især hvis, der som foreslået af Jørgensen (og en meget stor del af Skawboere, der kommer på havnen) bliver lavet en vej, hvor den nedlagte jernbane – endnu – ikke er fjernet.
    En stor del af havnetrafikken bliver jo ovenikøbet flyttet fra Østhavnen til Vesthavnen til Østhavnen til Østhavnen, da udskibningen af containere jo er flyttet til Østhavnen.
    P.s.: Jeg bryder mig heller ikke om Birgit´s diktatorskab i kommunen, men skal hun væltes, så må det da være på et ordentlig grundlag og ikke noget, der forhindre eller forsinker udviklingen af Skagen.

  • Mogens Bandholm

    Peter – Du og de øvrige lokal politikere begår en stor fejl ved at foreslå undersøgelser og redegørelse for diverse problemer – her drejer det sig om trafik situationen.

    I skulle begynde med at finde årsagen til problemet, der jo ikke er nyt – nemlig overturismen.

    Skagen kan ikke, uanset hvor mange VVM og andre screeninger I får lavet, overleve og fungere med den invasion vi har år efter år. Det ødelægger vores infrastruktur, vores natur, vores almindelige hverdag. Grenen eksempelvis er slidt ned af omkring 2 mill. turister hvert år. Vi må alle omlægge vores rutiner fordi der er alt for mange i byen på samme tid. Ikke mindst med 2 krydstogts skibe på samme tid – 12-13 tusinde gæster. Det dobbelt (næsten) af os.

    Og trafik er identisk med CO2 forurening.

    Så start fra bunden.

  • Peter+Sørensen

    Mogens. Husk lige på, at jeg foreslår en VVM redegørelse som kommer med løsninger på trafiksituationen.
    Husk i øvrigt på, at der i projektet anlægges 154 p-pladser i området! Det er jo ikke kun p-pladser, det er også lig med voldsom trafik.

  • Mogens Bandholm

    Peter, det er ikke nok at stille kritiske spørgsmål, uden at du også har en idé om hvordan det kan løses. Det er almindelig logik.

    Foreslå forbud mod privat parkering i centerområderne, og giv arbejdskørsel fortrinsret.

    Indret nye P pladser, så vi slipper for den massive trafik og følgende kaos overalt – Mindstøtten som eksempel.

  • Så vidt jeg kan se på tegningen, kan der hurtigt laves en arbejdsvej, hvis man fjerner de gamle jernbaneskinner og asfaltere.

  • Karin Nordmann

    Der har i flere år ikke været muligheder for at bruge den gennemkørsel! Spørg truck-førerne!

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvis der er styr på trafiksituationen, så fortæl os løsningen!!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger