
Mads Dyhr, Christian Mose og Peter Bøgild.
Stor donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden
26. august 2023 - kl. 5:16 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Kultur- & Fritidscenter arrangerer Forårscamp i 2024 og modtager stor donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden: Nu kan endnu flere børn få en oplevelse, hvor natur, kultur, events og sociale arrangementer spiller en stor rolle .
Skagen Kultur- & Fritidscenter arrangerer i samarbejde med Coolunite en Forårscamp i Skagen for børn som trænger til en god og kærlig oplevelse. For børn fra familier med trængte midler er en Forårscamp dog ofte en drøm og ikke en realitet. Omkostningerne til ophold, aktiviteter og forplejning kan være uoverkommelige for disse familier, hvilket begrænser børn og unge i at få adgang til de mange oplevelser og glæder, der følger med deltagelsen i en Forårscamp. Forårscamp i Skagen er et nyt og spændende initiativ, hvor der arrangeres en spændende og hyggelig Forårscamp i Skagen. Arrangørerne har netop modtaget en donation på kr. 24.000 fra EDC Poul Erik Bech Fonden.
Børn fra udsatte familier, der ikke har mulighed for at dyrke deres fritidsinteresser, risikerer ofte at mistrives og føle sig udenfor. Derfor er det helt essentielt, at arrangørerne gør en stor indsats for at få udsatte børn på Forårscamp, hvor de kan indgå i aktive og vigtige sociale fællesskaber. Christian Mose Sørensen, Centerleder i Skagen kultur- & Fritidscenter, udtaler:
”Der er fortsat alt for mange udsatte børn og unge, hvis familier ikke har de nødvendige ressourcer til, at deres børn får gode oplevelser ud af huset. Vi ønsker at skabe en spændende og hyggelig Forårscamp i Skagen for børn som er sårbare, sygdomsramte eller på anden vis er udsatte. Det essentielle ved Skagen Forårscamp er, at natur, kultur, events og sociale arrangementer kommer til at spille en stor rolle i deres ophold. Børnene skal have et tre-dages arrangement med overnatning og fuld forplejning. De skal opleve en afslappet og kærlig tilgang fra de frivillige, som ønsker at være en del af deres ophold. Opholdet vil bestå af arrangementer i Skagen Kultur – og Fritidscenter, hvor bevægelse og anden form aktivitet i centrets haller og svømmehal vil være en del af pakken. Derudover vil vi bruge naturen både på en afslappet måde og med lidt aktivitet. Besøg på Grenen, Råbjerg Mile, bunkers safari og andre spændende ting, som er tilrettelagt efter, hvad gruppen kan klare af udfordringer.
”Vi vil også bruge vores køkken aktivt med børnene. De skal opleve en fiskeauktion, være med hos fiskehandleren og se en torsk blive til fars, for så om aften at være med til at lave aftensmaden bestående af fiskefrikadeller. Opholdets indhold kan og skal variere alt efter, hvilken type børn der kommer. Hvorfor aktiviteter også kan være en Skagensmaler for en dag i samarbejde med Skagen Museum eller besøg på Kystmuseet Skagen og høre om de gamle fiskeres liv og redningsfolk i Skagen. Projektets mål er, at børnene skal tage hjem fra Skagen fyldt med gode oplevelser, uden at opholdet skal blive stressende for det enkelte barn. Alt i alt en kærlig og indholdsrig camp, som for en stund glemmer de svære dage, som målgruppen kæmper med til dagligt. Forårscamp har netop til formål at gøre denne oplevelse tilgængelig for alle, og hermed modvirke den ulighed, som der kan være blandt børn og unge. Således kan vi med donationen fra EDC Poul Erik Bech Fonden gøre en endnu større indsats for at forbedre udsatte børn og unges velvære såvel som sundhed.”
Et fantastisk formål
Peter Bøgil Jensen og Mads Dyhr, partnere i EDC Poul Erik Bech Skagen, stod for overrækkelsen af donationen. De udtrykker stor respekt for Skagen Kultur- & Fritidscenters anerkendelsesværdige arbejde. De siger:
”Lokalsamfundet er beriget af indsatsen fra Skagen Kultur- & Fritidscenter, der giver udsatte børn og unge mulighed for at deltage aktivt i fællesskabet. Gennem Forårscampen skaber de dyrebare, sociale bånd, der styrker trivsel og rustning til fremtiden. Vi er taknemmelige for, at vi med EDC Poul Erik Bech Fonden i ryggen, kan støtte arrangørerne, der arbejder for at forbedre børn og unges velvære og sundhed.”
Om EDC Poul Erik Bech Fonden
EDC Poul Erik Bech Fonden er en almennyttig fond, som blev stiftet i 2015 i forbindelse med generationsskiftet i ejendomsmæglervirksomheden EDC Poul Erik Bech. Gennem overskuddet fra ejendomsmæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn.
Om EDC Poul Erik Bech
EDC Poul Erik Bech er Danmarks største og eneste landsdækkende ejendomsmæglervirksomhed bestående af 80 boligbutikker og 19 erhvervscentre og beskæftiger mere end 650 medarbejdere. EDC Poul Erik Bech er uafhængig af banker og realkreditinstitutter og er den eneste fondsejede mæglervirksomhed. Størstedelen af virksomheden er ejet af den almennyttige fond EDC Poul Erik Bech Fonden. Gennem overskuddet fra mæglervirksomheden støtter fonden frivillige foreninger, der gør en forskel for udsatte børn. Kender du en lokal forening, der har brug for en håndsrækning, så hører Fonden meget gerne fra dig. Læs mere på www.poulerikbech.dk og www.poulerikbechfonden.dk.









_1.jpg)






Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Stor donation fra EDC Poul Erik Bech Fonden' til en bekendt