Spar Nord klæder Natteravnene på

På fotoet ses Christina Leer Pedersen og Carina Hammershøj Johansen fra Natteravnene Skagen. Flankeret af afdelingsdirektør Henrik Christensen og bankrådsmedlem Leif Fredborg fra Spar Nord Skagen.

Spar Nord klæder Natteravnene på

10. november 2023 - kl. 6:11 - af

Spar Nord Skagen har for nyligt overrakt nye jakker til de lokale natteravne på vegne af Spar Nord Fonden.

Siden 1998 har flere end 30.000 frivillige natteravne trukket i de karakteristiske gule jakker for at patruljere det danske natteliv med en mission om at sikre tryghed og omsorg for landets unge. I dag er der flere end 4.000 aktive frivillige i foreningen, der nu kan se frem til at iklæde en af de nye jakker doneret af Spar Nord Fonden. Donationen og samarbejdet med Spar Nords lokale banker er med til at klæde natteravnene godt på til det store stykke arbejde, de udfører i lokalområdet om natten og i alt slags vejr.

– Vi er meget glade for den støtte, vi har modtaget af Spar Nord Skagen og Spar Nord Fonden. Med de nye jakker kan vi holde varmen i takt med vores indsats for at skabe nogle tryggere rammer i nattelivet for de mange unge mennesker i bybilledet. Der skal lyde en stor tak til banken og fonden for den barmhjertige støtte, fortæller Jacob Jeppesen, lokal natteravn.

I Spar Nord Skagen var uddelingen en succes, og det er glædeligt at kunne være med til at gøre en forskel for det lokalområde, banken selv er en del af. Vi er stolte over at kunne samarbejde med lokale organisationer som Natteravnene og på den måde være med til at bidrage til de mange frivilliges arbejde for at gøre nattelivet tryggere, gladere og bedre for byens unge mennesker.

Om Spar Nord

Med godt 440.000 kunder, 1.608 medarbejdere og 60 lokale banker over hele landet er Spar Nord blandt de største banker i Danmark. I 2023 kunne Spar Nord offentliggøre bankens bedste halvårs rapport nogensinde med et resultat efter skat på 1.178 millioner kroner. Spar Nord ejes af cirka 100.000 aktionærer.

For yderligere information se www.sparnord.dk

 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spar Nord klæder Natteravnene på' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger