20 sæsoner med Englene
22. november 2023 - kl. 9:12 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En af de centrale tiltag under “Skagen har Englelyd” var skabelsen af en helt særlig julebelysning. Handelsstandsforeningen tog kontakt til blomsterkunstneren Mogens Grønbech, der blev bedt om at skabe en unik figur, der kunne symbolisere Skagens juleånd.
Englen er en smuk skabning lavet af pil med indflettede pressede kogler, der giver englen et organisk og naturligt udtryk. Vingerne er jernstøbte og bærer et gyldent lys, der kaster en varm glød i vintermørket.
Englen er mere end bare en juledekoration; den er blevet et symbol på den særlige julemagi, der indhyller Skagen i december. Englens tilstedeværelse i Midtbyen, og ved indkørslen til byen, markere at Julen er kommet til Skagen.
Temaet ”Skagen har Englelyd”, startede i 2004, med et samarbejde mellem Skagen Turistforening og Skagen Handelsstandsforening, for at skabe interesse om Skagen udenfor sæsonen.
Handelsstandsforeningen lejede de første 10 år englene af Elektriker firmaet Steen Jørgensen, og derefter har de været foreningens eje.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af '20 sæsoner med Englene' til en bekendt