Arkivfoto.
4 anløb i denne uge!
3. juni 2024 - kl. 8:52 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Her til morgen anløb krydstogtskibet Sky Princess krydstogtkajen for anden gang denne sæson. Den majestætiske liner bakkede ind gennem havneindløbet kl. 08.15 og vil igen “sætte sejl” kl. 18.00.
Ombord på Sky Princess er der denne gang 3.579 gæster, repræsenterende en mangfoldig skare af nationaliteter. Den største gruppe består af 1.632 briter, efterfulgt af 1.162 amerikanere. Derudover er der 287 australiere og 255 canadier ombord. Samlet set repræsenterer passagererne 38 forskellige nationer, hvilket understreger krydstogtets globale appel.
Skagen er den første havn på Sky Princess’ nuværende togt, og byen ser frem til at byde velkommen til de mange besøgende, der får mulighed for at opleve den unikke charme og skønhed, som Skagen tilbyder. Med en hel dag i Skagen vil gæsterne kunne udforske de lokale attraktioner, kultur og natur, inden skibet igen sætter kurs mod nye eventyr.
Dagens Krydstogt er det første af fire planlagte anløb i denne uge. Det næste er på onsdag hvor AIDAnova lægger vejen forbi Skagen.
2 kommentarer til “4 anløb i denne uge!” under annoncerne.
















Håber virkelig at borgerne i Skagen glæder sig over disse anløb. Jeg som tilbagevendende besøgende ( turist) gennem de sidste 25 år kunne godt undvære dem, men det er også min opfattelse at det ikke er turisterne der skal bestemme hvordan tingene skal gøres i Skagen.
Da Skagen Avis er så venlige at skrive hvornår de finder sted, undgår vi simpelt hen at tage ind til byen, og i Gammel Skagen hvor vi bor, mærker vi intet til dem.
I forrige uge havde vi overset et anløb og var i byen for at handle, og det var som Hovedbanegården i myldretiden.
Sky Princess er, som du skriver i første linie i artiklen et krydstogtskib. Men så skriver du i næste linie at det er en “liner”. Det hverken er eller har den været. Den er bygget udelukkende som krydstogtskib. Det engelske ord “liner” betyder rutebåd/linieskib.
Det engelske ord for krydstogtskib er CRUISE SHIP.
Sky Princess er iøvrigt mere end dobbelt så stor som verdens største rutebåd/færge/liner,
ColorLine færgen som sejler mellem Oslo og Kiel og som passerer Skagen hver aften/nat.
Poul