Kæmpesucces!

Kæmpesucces!

15. februar 2025 - kl. 8:07 - af

Med verdens største mobile hoppepude, der måler 15 x 22 meter, to hoppeborge og en rodeotyr var der lagt op til hoppefest i Skagen Sportscenter i går, og fest, det blev det. Med mere end 600 besøgende i løbet af dagen blev arrangementet en kæmpe succes.

Det var Round Table RT56 Skagen der havde inviteret alle børn ind til hop, kage og saftevand, og det var ganske gratis for alle der deltog.

Inden der blev åbent for offentligheden havde byens institutioner fået lov til at boltre sig i hallen.

” Vi er utrolig glade for den enorme opbakning vi har fået til arrangementet, og vi satser på at gentage hoppedagen igen næste år i uge 7, fortæller Lasse Sørensen, der er formand for RT56 Skagen. Lasse fortæller også til SkagensAvis hvordan de 21 medlemmer i klubben samlede penge ind til arrangementet: ” Det hele startede for ca. 2 år siden, hvor et medlem i klubben fik en Tuborg flaske. Medlemmet skulle sørge for at bytte flasken til noget der var mere værd. Næste medlem fik så denne ting og skulle sørge for at bytte den væk til noget der var mere værd, og så fremdeles. Og her 2 år efter var værdien af bytteriet steget så meget at vi havde råd til at holde denne hoppefest”.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kæmpesucces!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger