Film, kunst og fantasi i fokus på Brovandeskolen

Film, kunst og fantasi i fokus på Brovandeskolen

29. marts 2025 - kl. 6:31 - af

I uge 13 har 4. klasse på Brovandeskolen været fordybet i kreativ temauge, med gæsteundervisere Maja Johanne Lauesen og Stine Emil.

Under kyndig vejledning af filminstruktør Stine Emil har eleverne skrevet, filmet og klippet deres egne kortfilm i genrer som drama, action, kunstfilm og gys.

Sideløbende har billedkunstner Maja Johanne Lauesen, der arbejder skulpturelt og konceptuelt, ført eleverne ind i billedkunstens verden med fantasifulde tegneøvelser og udarbejdelse af skulpturer i gips.

“Både Maja og jeg er blevet meget rørte, og inspirerede, af at se elevernes kreativitet udfoldet gennem flere forskellige medier i løbet af ugen. Det har været fantastisk at overvære dem fordybe sig i processen, fortællingen og eksekveringen, og de har alle skabt værker i denne uge, som de kan være ekstremt stolte af”, fortæller Stine Emil.

De to kunstneriske spor flettede sig sammen i håndmalede filmkulisser og kulminerede i en farverig filmvisning fredag, som afslutning på et sjovt og inspirerende forløb.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Film, kunst og fantasi i fokus på Brovandeskolen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger