Gode tilbud og god stemning – trods vejret

Der var gang i forretningen hos FF Handel.

Gode tilbud og god stemning – trods vejret

24. maj 2025 - kl. 8:23 - af

Selvom vejret ikke viste sig fra sin bedste side, lagde det ikke en dæmper på hverken humøret eller handelslysten ved årets forårsmarked hos FF’s Handelsafdeling. Markedet startede fredag, og butiksleder Lars Tesgaard kunne med glæde konstatere, at rigtig mange kunder trodsede det omskiftelige vejr for at tage del i de gode tilbud.

“Vi har glædet os helt vildt til at afholde det 10. forårsmarked i træk, hvis man ser bort fra coronaen, og med de mange mennesker der er her i dag, er vi nok ikke de eneste, der glæder sig hvert år til disse par dage, hvor priserne har fået et ordentligt hug ned af,” siger Lars med et stort smil.

Unikt håndværk fra Nordstjernen

Fredag lagde det beskyttede værksted Nordstjernen vejen forbi markedet med et udvalg af deres smukke og håndlavede produkter. Raku-ler, blomsterkummer og trævarer var blandt de varer, der blev præsenteret – og de imponerende arbejder tiltrak både nysgerrige blikke og mange interesserede købere.

Smagsprøver og hygge

Der er tradition for, at forårsmarkedet også byder på noget lækkert til ganen, og det blev indfriet i går med gratis frankfurtere. I dag kan de besøgende se frem til hjemmelavede fiskefrikadeller med rugbrød, som serveres fra kl. 11.30 til 13.00 – et sikkert trækplaster i den hyggelige markedsstemning.

Stadig tid til at gøre en god handel

Forårsmarkedet fortsætter i dag, lørdag, med åbent fra kl. 09.00 til 14.00. Der er fortsat masser af gode tilbud at finde i butikken, der bugner af varer.

Lars Tesgaard og resten af personalet ser frem til endnu en travl dag – og håber på, at endnu flere vil kigge forbi og nyde en god handel og lidt hygge i godt selskab.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Gode tilbud og god stemning – trods vejret' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger