
Kære byrådspolitikere, er det ordentlighed?
13. september 2025 - kl. 7:36 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Musikstøjsagen i Skagen er efter 15 år blevet underkendt af Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Byrådet har handlet mod lovgivningen i alle årene, og samtidig skabt splid og uenighed blandt byens borgere, – kørende på “synsninger” m.m.
Politikerne har fuldstændig glemt, at heroppe kender mange hinanden, og det gør sagen meget ubehagelig at være med i, ingen tør sige noget, for mange kender en eller anden som er en del af sagen, og vil ikke stå frem!
Er det folkevalgtes opgave at handle med tilsidesættelse af loven og samtidig skabe splid/uenighed blandt borgerne?
Byrådet afholder dialogmøder og hvad ved jeg, men en høring i musikstøjsagen skal nu efter min mening “luskes” igennem, inden til valget.
Åbenbart har formand for PMU Peter E. Nielsen, glemt hvad han sagde overfor TV2 Nord, at det var en “pissag”, at nu skal den her sag gøres “lovmedholdelig”
- Er det ordentlighed at der ikke i pressen og diverse medier er orienteret om en høring – kun på kommunens hjemmeside?
- Er det ordentlighed, at man tilbyder frist på 2 uger og 3 dage fra (5/9 til 22/9-25) til at komme med indvendinger?. Loven på det område siger 4-8 ugers frist.
- Er det ordentlighed, at man ikke skriver til de personer som bor i en radius på f.eks 200 meter fra spillestederne, at sagen er sendt til høring, frem for at sagen er en “offentlig hemmelighed”
- De deltidsskagboer som har hus heroppe, hvor mange af dem tror politikerne, følger med i høringer kommunen der ligger på hjemmeside.
Her er høringen:
I linket bruger kommunen ordet “materielle goder”:
Hvis man ser på hvad “materielle goder” betyder, må man forstå at det drejer sig om følgende:
- Trivsel og velfærd.
- Ting som kan gøres op i penge (kan bl.a. sammenlignes med prisfald på fast ejd).
Vi har krav på samme miljøbeskyttelse som andre i Skagen.
Vi vil være glade, hvis så mange som mulig vil være os behjælpelig med at tilkendegive deres mening og sympati, ved at sende deres mening til mail: tf@frederikshavn.dk
Må os berørte borgere bede om ordentlighed samt en forklaring på det her sagsforløb?
Med venlig hilsen
Erik Vium
10 kommentarer til “Kære byrådspolitikere, er det ordentlighed?” under annoncerne.
















Kurt Kirkedal Jensen, hvor er det befriende, du tager bladet fra munden!
Som du skriver, står man tilbage med det simple spørgsmål: Hvem har bestilt Rambøll, og hvor meget koster det, og i øvrigt hvorfor overhovedet?
På PMU mødet den 4. marts 2024 indstillede administrationen ordret: “Indstilling
Center for Teknik og Miljø indstiller, at restaurationsforskriften annulleres, og
restauratørerne håndteres efter miljøbeskyttelsesloven.”
Så hvorfor kommer sagen op igen som en trold af en æske?
Har nogen en forklaring – og har de lyst til at dele den med vi andre inden kommunevalget?
Jeg havde egentligt tænkt mig at holde mig udenfor denne debat, men kære byråd Erik Vium har desværre ret i dette er en helt urimelig måde at lave en høring. Jeg forstår ikke, at man ikke gør tingene rigtigt. Det er og bliver en sag med mange meninger og holdninger, så bare alene af den grund skal der ordentlighed til.
Om igen kære byråd, hvis det er jer, ellers om igen kære administration
Er der en, der kan fortælle hvad formålet er med den unødvendige høring, og hvad den vil koste borgerne?
Og navnene på de politikere, som har accepteret den ekstra udgift for kommunen?
Hvordan kan nogen forsvare, at den samme lov ikke gælder for Skagen som for Sæby, Frederikshavn og resten af Danmark?
Selvfølgelig vil man fortsat kunne feste i Skagen indenfor lovens lydrammer, som man altid har kunnet og altid har gjort! Måske vil man endda opleve, at gæster på spillestederne kan tale med hinanden og måske derfor blive enige om at købe en genstand mere, fordi de så kan tale med hinanden, mens de nyder både musikken og samtalen.
Det er mig bekendt ikke videnskabeligt bevist, at et ulovligt lydniveau befordrer spillestedernes salg.
Og selvfølgelig skal folk, der bor udenfor hørevidde af spillestederne ikke kunne afgive deres stemme til fordel for et ulovligt lydniveau, som plager de stakler, der lever indenfor hørevidde.
Hvorfor bruger vores fattige kommune penge på nok en undersøgelse af musikstøjen, når man allerede er blevet underkendt af Miljøklagenævnet?
Det er da langt bedre blot at følge loven!
Når man dykker lidt nærmere på den nye undersøgelse ser det ud som den også er lagt i hænderne på Rambøll. Det firma stod også for den forrige skandaleundersøgelse af støjgenerne i Skagen. Ulovligheder bliver ikke lovlige af en undersøgelse med en konklusion, som er “købt” ved kontraktens underskrift!
Sandheden og lovligheden ændres ikke som en tidligere politiker og formand for Forsyningen udtrykte det: “Den, der bestiller og betaler musikken, bestemmer også numrene”. De numre oplevede vi første gang, Rambøll lavede rapporten om Skagen Forbrænding, som selvfølgelig blev nedagt af “konklusionen/musikken” i rapporten.
At man forsøger at skjule høringen på Frederikshavn Kommunes hjemmeside og samtidig udnævner en sagsbehandler, som erindres fra sagen omkring Guldmajssøen, så bliver jeg godt nok ekstra bekymret. Nu afdøde Henrik Jørgensen og jeg havde nemlig kontakt med vedkommende. Sandt at sige sprængte referaterne ikke sandhedsbarometeret!!!!!!!
Med den indledning vil jeg stille nogle spørgsmål:
1. Er der nogle af Rambølls kollegaer, som har afvist at lave undersøgelsen/spille musikken af etiske grunde? Det kunne jeg godt tænke mig at vide.
2. Er en embedsmand/-kvinde ikke forpligtiget til at følge loven og melde fra, hvis den ikke overholdes?
3. Kan en embedsmand/-kvinde frygte fyring ved at nægte at gå mod loven? I givet fald må den på øverste kommunale administrator have et voldsomt problem, da det da burde være fyringsgrund af selvsamme!
Følg dog loven, og her ser det ud som om, Niels Østergaard kunne være behjælpelig.
Lad det være mit håb i denne håbløst kuldsejlede sag.
Selvom jeg ikke bor i Skagen (jeg er født i Skagen, men har ikke råd til bo i byen), vil jeg alligevel tillade mig at kommentere musikstøjsagen.
Til daglig underviser jeg eventtekniker-elever i blandt andet lydteknik og støjlovgivning. Og har derfor en ret god indsigt i problemstillingen.
Det er korrekt at restauranter skal overholde støjlovgivningen for virksomheder. Som heldigvis er ret restriktiv. Men, hvis den skulle følges til punkt og prikke ville vi ikke have levende musik udendørs i byområder. Det er selvfølgelig ikke godt for bymiljø og kulturliv. Derfor er der i lovgivningen åbnet for at den enkelte kommune kan dispensere ud fra en lokal balance imellem nabohensyn og byliv. Hvilket mange kommuner gør med stor dygtighed og solid borgerinformation. Aalborg kommune for eksempel.
Den dispensation byrådet lavede i 2017 med 10 mulige musikdage for hver restauration vil jeg karakterisere som en grov mistolkning af lovens dispensationsmulighed. Det er bare at gange de 10 udendørs koncerter med 14 restauranter, så har vi 140 mulige! Det har aldrig været meningen, og derfor blev den underkendt af Miljøklagenævnet.
Med det kendskab jeg har til velfungerende løsninger i andre kommuner, så er de alle strikket sammen som et “kvote”-system: Der er et antal dage per år hvor der er mulighed for udendørs musikarrangementer. Og hvor musikarrangørerne har informationspligten overfor naboerne.
I Skagen kunne man jo tage dage ud (f.eks. som det praktiseres i forbindelse med Skagen festivalen) og beslutte at her må der gerne afholdes udendørs koncerter.
Så er spørgsmålet selvfølgelig om der kan tages en dialog om det i Skagen, eller om skyttegravene allerede er gravet for dybe…
Og for god ordens skyld, så er jeg også NY byrådskandidat for socialdemokratiet.
Jeg har ikke tænkt mig at genopvække musikstøjsagen. Den skulle/burde være afsluttet efter kendelsen fra Miljø- og fødevareklagenævnet, hvor Peter Nielsen kaldte det en pissag, og så skulle man egentlig mene, at nu indfandt ordentligheden og troværdigheden sig, sådan at vi kan komme fremad og væk fra den giftige stemning, den skabte i byen. Jeg forstår så, at det ikke er sket. Du sagde jo, at tingene ville blive gennemarbejdet og lovliggjort, Peter, til gavn og glæde for alle borgere i byen – også restauratørerne, vil jeg mene.
Jeg skrev i mit oplæg om, hvorfor jeg stiller op til kommunalvalget, at vi alle skal være her, og at vi bør passe på vores deltidsskagboer. De er nemlig uhyre vigtige for vores by. Der er virksomheder, som siger, de ikke kan klare sig uden krydstogtgæster; der er lige så mange, som ikke tjener noget på den del af turismen; men som uden deltidsskagboerne må dreje nøglen om. Af den grund bør Peter Nielsen sørge for at inddrage dem i alle de spørgsmål, der vedrører dem, og det sker ikke ved at lægge en invitation på kommunens hjemmeside. Oprigtigt talt: hvor mange er inde jævnligt for at læse den?
Det er virkeligt trist at være i en kommune, hvor man ikke føler, der er lighed for Per og Poul. Essensgården skal øjensynligt følge reglerne ned til allermindste detalje, men heroppe: hmmmm! Det er ikke tillidsvækkende!
Kommunalvalg
når man læser alle de indlæg de siddende politikere
byder sig ind med,kan det undre at alt det de vil gøre i fremtiden, så spørger man sig selv,hvad har I gjort i den periode I har været i byrådet, så er der larmende tavshed,
enten har man tavshedspligt eller ikke vil udtale sig.
Når man ser på hjemmeplejen,som er udsat for en massiv kritik,af alle som beskæftiger sig med den branche,
så undre det meget at man kan bruge 1 million kr om måneden på vikarer,altså 12 millioner om året.
mon ikke der skal en kraftig revision til,for at komme på rette spor,måske af andre politikere i det nye byråd.
når alle partier vil holde fast i,at ingen skoler skal lukke, så vil man forringe hele skolevæsnet,der er kun de penge der er,hvorfor ikke samle skolevæsnet i de store skoler,og lave nogle til friskoler hvis forældrene og byen vil.
så eleverne kan få den rette undervisning.
i de sidste 10-12 år er der kun 1 parti nemlig Socialdemokratiet der har haft den totale magt, og vi kan jo se hvordan der er gået, der er skabt en gæld på ca 1,7 milliard kr, måske mere når man tager den hjemmestrikkede advokat undersøgelse med, der blev godkendt på 2 minutter i økonomiudvalget.
hvis man fik en ny uvildig advokatundersøgelse vil den første selvfølgelig bliver underkendt, vi lever i et rets samfund,hvor sandheden vinder over fup og svindel.
støjsagen i Skagen,er aldrig kommet videre,vi har fået en miljølov,men de siddende politikere fra Skagen,har fuldstændig tilsidesat den lov, der er simpelthen ingenting sket, det er det samme som før loven trådte i kraft.
nu kommer der snart et nyt byråd,så kommer der nye ind, og nogle gamle bliver skiftet ud, kun godt for demokratiet.
og de nye skal komme med nye visioner og ideer,så vi får en god og lovlig kommune, og ikke tænke på, hvordan de siddende politikere har gjort ved vores elskede kommune,
tænk på samarbejde på tværs af partierne,det må være den rette vej at gå, og styrke demokratiet.
I Venstre har vi nye stærke kandidater til byrådet fra Skagen
så stem V til kommunalvalget.
et stærkt og grønt parti
der har styr på økonomi, visioner for Skagen, som går en spændende tid i møde, med alt det der sker på havnen, krydstogtskibe-turismen, og hvordan Skagen skal se ud i fremtiden 🇩🇰🇩🇰🇩🇰🇩🇰
Kære Erik.
Tak fordi du gør os opmærksom på høringen.
Kommunen prøver endnu engang at tilsidesætte lov og orden ved at bruge penge på en konsulentundersøgelse, som på forhånd er bestilt til at give kommunen et ønsket resultat!
Et bundråddent system, med bundrådne politikere.
Det mest uretfærdige i verden er, hvis det er kommunen,der skal passe på borgerne, snyder os, og ikke overholder lovene.
Det er det værste, jeg kan forestille mig!
For hvis kommunen og politikerne ikke følger loven, hvem pokker gør så?
Kan man få navnene på de politikere, som har godkendt denne undersøgelse?
Virkelig et godt og interesant indlæg
du præsenterer politikerne for
Erik Vium👍👍