4. gang på kort tid!

4. gang på kort tid!

1. oktober 2025 - kl. 12:10 - af

En hytte på First Camp Grenen Strand blev tirsdag ved 11 tiden ramt af brand, da en ukrudtsbrænder antændte bygningen.

En HSE-brandbil – den såkaldte Hurtig SlukningsEnhed – var hurtigt fremme og havde næsten slukket ilden, da de lokale deltidsbrandmænd kort efter nåede frem. Takket være den hurtige indsats blev branden begrænset, og ingen personer kom til skade.

Hytten slap dog ikke helt uden skader. Ifølge brandvæsenet er der tale om mindre brandskader samt røgskader på bygningen.

Det er ikke første gang, at en ukrudtsbrænder har skabt problemer. Faktisk er det fjerde brandtilfælde i Skagen på kort tid, som kan spores tilbage til brug af ukrudtsbrændere.

Brandvæsenet benytter derfor lejligheden til at advare borgerne:

– Folk skal være meget påpasselige, når de bruger ukrudtsbrændere. Det kan se harmløst ud, men der skal ikke meget til før det udvikler sig til brand. Og når ilden først får fat, kan det hurtigt gå galt, lyder opfordringen.

Selvom branden denne gang slap med et begrænset omfang, understreger brandfolkene, at forsigtighed er afgørende for at undgå flere lignende hændelser i fremtiden.

2 kommentarer til “4. gang på kort tid!” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “4. gang på kort tid!”

  • Michael Egelund (WebRedaktør)

    Så er det skrevet forkert. Det er naturligvis en af de lokale deltidsbrandmænd der kører HSE Brandbilen.

  • Hvem bemander HSE-brandbilen? I artiklen lyder det som at det ikke er de lokale deltidsbrandmænd.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af '4. gang på kort tid!' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger