Biblioteket i Skagen.
To litterære aftener, der varmer i efterårsmørket
8. november 2025 - kl. 5:54 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
November på Skagen Bibliotek byder på masser af inspiration, stemningsfuld højtlæsning og fællesskab omkring litteraturen. Glæd dig til nye læseoplevelser og litterære stunder i efterårsmørket.
Efteråret er den perfekte tid til fordybelse – og på bibliotek kan du i november opleve to særlige arrangementer: bogcafé med anbefalinger til vinterens læseoplevelser og nordisk oplæsning i stearinlysets skær.
“Vi vil gerne give vores gæster små pusterum i efteråret – aftener med litteratur, musik og fællesskab. Det handler ikke kun om bøger, men om at dele oplevelser,” lyder det fra biblioteket.
Bogcafé: Nye læsefavoritter
Er du på jagt efter nye læseoplevelser til vinterens mørke aftener? Så kom til bogcafé onsdag den 12. november, hvor bibliotekarerne er klar med nye udgivelser og personlige anbefalinger.
Skumringstime: Nordiske ord og toner
Når mørket falder på, og lysene tændes, inviterer biblioteket til den stemningsfulde ”Skumringstime” – en tradition, der fejres over hele Norden.
Temaet i år er ”Sammenhold i Norden”, og årets tekst er ”Andvake” af den norske Nobelprismodtager Jon Fosse. Hans Nielsen læser teksten højt. Aftenen fortsætter med musikalske toner ved Jesper Heegaard og Ane-Marie Gabrielsson.
Oplev ”Skumringstime” mandag den 10. november.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'To litterære aftener, der varmer i efterårsmørket' til en bekendt