Fiskeriet ved Skagen før og nu

Voddragning ved Skagen i 1890'erne. Foto: H.P.F. Lundsteen. Lokalhistorisk Arkiv Skagen.

Fiskeriet ved Skagen før og nu

12. november 2025 - kl. 5:58 - af

Vel kommer der et par turister gennem tælleapparatet i Skagen, men det er fiskeriet, der til alle tider har været det helt fundamentale for byens økonomi.

Branchen er dog blevet voldsomt udfordret på det sidste, hvor kvoter, CO2-afgifter og restriktioner i massive mængder nok har kunnet skabe panderynker på Skagens fiskere.

Skagen Fiskeriforening er decimeret i takt med, at kutterflåden er skrumpet gevaldigt ind i forhold til de brølende 60’ere, hvor havnebassinet var fyldt med blå fartøjer, men der skal stadig fanges fisk, for havet er også i dag skagboernes vilkår.

Skagen Lokalhistoriske Forening har bedt John Jakobsen, der selv har været aktiv fisker, og som siden 2017 har været formand for Skagen Fiskeriforening, om at give et signalement af fiskeriet og de problemer, fiskerne står i lige nu. Der er rigeligt at slås med – og det har betydning for alle Skagens indbyggere.

Inden formanden får ordet, tager vi en rask tur gennem fiskeriets historie, som den har formet sig i årtier. Det bliver en fortælling med masser af illustrationer.

Det hele finder sted mandag den 24. november kl. 19 i Salen på Kulturhus Kappeborg. Alle er velkomne, der er gratis adgang, og baren vil være åben.

Man kan bestille plads på skagenlokalhistoriskeforening@gmail.com

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Fiskeriet ved Skagen før og nu' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger