Naturbrand ved Lønningen hurtigt slukket
30. december 2025 - kl. 20:03 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kort efter klokken 19 indløb der en alarm om en naturbrand ved Lønningen. De lokale deltidsbrandmænd rykkede hurtigt ud og kunne ved ankomsten konstatere, at der var opstået brand på et markareal på cirka 50 kvadratmeter.
Branden blev hurtigt slukket, og der meldes ikke om personskade i forbindelse med hændelsen.
Ifølge vidner på stedet blev branden opdaget af en hundelufter, som i området mødte tre til fire drenge, der løb fra stedet, mens de råbte, at det brændte på marken. Hundelufteren kunne efterfølgende konstatere, at der var ild tre forskellige steder på marken samt i nogle nærliggende træer.
Da hundelufteren ikke havde en mobiltelefon på sig, henvendte han sig hos en beboer på Lønningen, som straks slog alarm til brandvæsenet. Ved brandvæsenets ankomst var ilden i træerne gået ud af sig selv, og brandfolkene foretog derfor efterslukning af området for at sikre, at der ikke opstod nye brandlommer.
Årsagen til brandene er endnu ikke endeligt fastlagt, men et muligt bud er, at der kan have været tale om brug af fyrværkeri.
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Naturbrand ved Lønningen hurtigt slukket' til en bekendt