Spændende rundvisning på reje-fiskekutteren -S.486 -SAJONI

Spændende rundvisning på reje-fiskekutteren -S.486 -SAJONI

18. maj 2026 - kl. 7:21 - af

Redaktionen har modtaget denne tekst og billeder fra Poul Birk:

Vi var 15 deltagere, der fredag den 15. maj havde fornøjelsen af en rigtig fin guidet tur ombord på SAJONI i Skagen.

Selvom kutteren ikke var på fangst, var det utrolig interessant at komme helt tæt på maskineriet og høre om arbejdet ombord.

Vi fik set både trawl, lasten, den store rejesorteringsmaskine, kogekarret “CONNIE”, nedkølingen, pakkeriet og kølerummet – og fik et godt indtryk af hele processen bag rejefiskeriet.

Skipperen fortalte engageret om kutteren,mandskabet, fiskeriet, fangstområderne og livet til søs, og undervejs blev det hele flot suppleret af en dygtig guide fra Skagen Guiderne, som bandt historien om havnen, fiskeriet og Skagen rigtig godt sammen.

Og så fik vi også forklaringen på de berømte “Skagens Rejer” – nemlig rejer, der ikke har været nedfrosset undervejs, men behandles og køles frisk ombord, som på SAJONI.

Det er netop med til at give den særlige kvalitet og smag, som mange forbinder med Skagen.

Stor tak til både skipperen og guiden for en hyggelig, lærerig og meget interessant oplevelse.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Spændende rundvisning på reje-fiskekutteren -S.486 -SAJONI' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger