Stor forandring på vej: 48 boliger rives ned

Neptun afdeling 6. Hedevej - Porsevej - Lyngvej.

Stor forandring på vej: 48 boliger rives ned

6. juni 2026 - kl. 7:43 - af

På mandag tager Boligforeningen Neptun det første skridt i et omfattende fornyelsesprojekt, når nedrivningen af 48 lejligheder i afdeling 6 på Hedevej, Lyngvej og Porsevej går i gang.

Inspektør Jan Jensen fortæller til SkagensAvis: “Det er 13 år siden vi startede på helhedsplanen for området, så det har været en lang proces” og foreningens formand Marianne Søholm fortsætter: “nedrivningen en vigtig del af en større plan, der skal sikre moderne og tidssvarende boliger i det berørte område”.

Nedrivningsarbejdet forventes afsluttet i september. Allerede inden da, i august, er opførelsen af de to første rækker gået i gang.

De nye boliger bliver alle på 90 kvadratmeter og skal erstatte de eksisterende lejligheder med moderne, lyse og funktionelle rammer. De første lejligheder forventes klar til indflytning i maj 2027, hvorefter indflytningen vil ske løbende i takt med, at byggeriet færdiggøres.

Det samlede projekt forventes afsluttet i november 2027.

Beboerne er blevet genhuset under byggeperioden. Boligforeningen forventer, at størstedelen af de nuværende beboere vil vælge at flytte tilbage til de nye lejligheder, når de står klar.

Boligforeningen Neptun blev grundlagt den 10. december 1948 og den råder over 395 rækkehuse, 55 ældreboliger samt to erhvervslejemål.

Med det kommende byggeri investerer Boligforeningen Neptun i fremtidens boliger og fortsætter arbejdet med at udvikle attraktive boligområder i Skagen.

Projektet er berammet til at koste 97 millioner.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Stor forandring på vej: 48 boliger rives ned' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger