SIND Frederikshavn-Læsø har brug for en bestyrelse

SIND Frederikshavn-Læsø har brug for en bestyrelse

4. juni 2026 - kl. 4:39 - af

Redaktionen har modtaget dette fra kassereren i SINDS Regionsbestyrelse i Nordjylland, Flemming Riishøj fra Hjørring:

Misforståelser om fremtiden for SINDs afdeling for kommunerne Frederikshavn og Læsø opklares nu, og der er et stort ønske om at fortsætte afdelingen, som har brug for medlemmer til bestyrelsen.

På vegne af SIND Frederikshavn-Læsø indkalder Regionsbestyrelse Nord i SIND derfor til ekstraordinær generalforsamling, der holdes i Frivilligcenteret, Danmarksgade 12 i Frederikshavn tirsdag den 30. juni klokken 18.

SIND er Landsforeningen for psykisk sundhed arbejder for at skabe forståelse og tolerance for mennesker med sindslidelse og deres pårørende. https://sind.dk/om-sind

Den ekstraordinære generalforsamling kommer efter nogle misforståelser om fremtiden for afdelingen SIND Frederikshavn-Læsø. Tidligere udmeldinger om, at afdelingen ophørte var en misforståelse, og en sådan beslutning kan kun tages af en generalforsamling, som altid er en forenings øverste myndighed.

Tirsdag den 30. juni skal der vælges ny bestyrelse, idet den tidligere bestyrelse ikke ønskede at fortsætte, da bestyrelseslederen stoppede.

– Vi beklager hvis vi ikke har været hurtige nok med initiativer, men det er en meget usædvanlig situation, især når den påståede nedlæggelse har været offentliggjort i pressen. Forvirringen har været stor, og alt for mange spørgsmål står ubesvarede. Det skal vi have rettet op på, og vi ønsker at videreføre den velfungerende afdeling SIND Frederikshavn-Læsø.

Det siger Ole Olsen, der er formand for SIND Nordjylland, og den tidligere formand og nuværende kasserer, Flemming Riishøj, der også er formand for SIND i Hjørring Kommune.

– Vi håber, at rigtig mange dukker op og vil være med i bestyrelsen. Der er brug for gode mennesker i afdelingen, som har et rigtig godt fundament at bygge på. SINDS Regionsbestyrelse i Nordjylland bakker den nye bestyrelse op også med praktisk hjælp i begyndelsen.

Generalforsamlingen begynder med fællesspisning, og det er bare at møde op. Derefter er der generalforsamling med følgende dagsorden:

1. Valg af dirigent, referent og stemmetællere.

2. Status for foreningen i øjeblikket.

3. Skal vi fortsætte med foreningen?

Hvis nej: Opløses foreningen

Hvis ja:

4. Hvem vil være bestyrelsesmedlemmer for at fortsætte foreningen?

5. Opbakning fra SIND Regionen og Landsforeningen i fremtiden?

6. Dato for første bestyrelsesmøde?

7. Eventuelt

Flemming Riishøj kan for yderligere oplysninger kontaktes på telefon 26147685 og mailen flemmingriishoj@me.com

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'SIND Frederikshavn-Læsø har brug for en bestyrelse' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger