Vil du købe Kappelborg, så se her

Arkivfoto.

Vil du købe Kappelborg, så se her

9. juni 2026 - kl. 13:34 - af

På Frederikshavn Kommunes hjemmeside er det slået op, at kommunen udbyder Kappelborg i Skagen til salg. Budfristen er tirsdag den 30. juni kl. 12.

Ejendommen udbydes til salg til fortsat anvendelse som kulturhus, og bygninger og tilhørende arealer skal anvendes til offentlige formål. Frederikshavn Kommune skal kunne leje lokaler til bibliotek og musikskole.

Ejendommen udbydes uden mindstepris og på projekt og pris.

På dette link kan man få salgsopstilling samt en stor del yderligere informationer om salgsbetingelserne:

https://grundsalg.kortinfo.net/frederikshavn-grundsalg/Bygninger/udstykning/268

Bygningsarealet er på 4.396 m2. Grundareal 6.307 m2. Ejendommen sælges med forbehold for byrådets godkendelse. Kommunen er ikke forpligtet til at sælge ejendommen, men kan forkaste samtlige købstilbud.

Spørgsmål til salgsmaterialet sendes til grunde@frederikshavn.dk senest mandag den 22. juni.

Spørgsmål kan rettes til Gitte Nielsen på tlf. 98455021 i Center for Teknik og Miljø.

Ejendommen sælges med den på grunden værende bebyggelse med grund-, mur- og nagelfast tilbehør, støbegods og varmeanlæg, alle slags ledninger og installationer, herunder i det omfang det er installeret, faste lamper og fast badeværelsesudstyr, hegn, træer, planter og alt ejendommens rette tilliggende og tilhørende alt som besigtiget og antaget af køber.

Ejendommen overdrages i øvrigt med de samme rettigheder, byrder, servitutter og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere, herunder eventuelle rettigheder og forpligtelser over for forsyningsselskaber.

Fortsat kulturhus

Sælger stiller desuden krav om, at Kappelborg fortsat skal være et kulturhus. Bygningerne og tilhørende arealer skal anvendes til offentlige formål. Frederikshavn Kommune har ved dette salg ikke taget stilling til købers anvendelse af ejendommen. Det er købers ansvar at sikre, at købers planer for ejendommens anvendelse kan godkendes.

Høj bevaringsværdi

Bygningerne har en høj bevaringsværdi på 2. Desuden findes bevaringsværdige træer og beplantning på ejendommen.

Ejendomsværdien for den samlede ejendom er 24.300.000 pr. 1. oktober 2020, heraf grundværdi 2.828.800 kr. Ejendommen skal udmatrikuleres, og derfor foreligger der endnu ikke en offentlig vurdering af grundværdien.

Som udgangspunkt overtages ejendommen med det løsøre og inventar som borde, stole, køkkenudstyr, gardiner m.m. i dét omfang, dette befinder sig på ejendommen pr. overtagelsesdagen. Dette gælder dog ikke det, der tilhører kommende, kommunale lejemål, der tilhører Frederikshavn Kommune. Der er desuden løsøre og inventar, der tilhører nuværende brugere af ejendommen, hvilket ikke medfølger i handlen.

Sælger fjerner eventuelt aktivt netværksudstyr inden overtagelsesdatoen med undtagelse af udstyr, der skal bruges til de lokaler, sælger lejer. Når krydsfelterne fjernes, fungerer automatikken på for eksempel varme, ventilation, udendørs lys, automatik på døre og vinduer m.m. ikke.

Bibliotek, musikskole og legeplads

Køber forpligter sig til at udleje et nærmere bestemt areal i ejendommen til sælger til brug som bibliotek, musikskole m.v. Køber skal acceptere, at der indgås lejekontrakt med følgende hovedvilkår: Årlig husleje på 660.000 kr. for 2027. Reduceres det lejedes omfang i antal m2, reduceres lejen med 1.000 kr. pr. m2.

Der er etableret en offentlig tilgængelig legeplads på arealet. Legepladsen tilhører Foreningen til udvikling af Skagen levende byrum, der har lejet areal til placering af legepladsen. Lejeaftalen er udløbet. Det forventes, at køber overtager legepladsen samtidig med køb af ejendommen, men dette er noget, sælger afklarer med ejeren af legepladsen inden overtagelsen.

I forbindelse med, at der skal ske udstykning, skal det sikres, at myndighedskrav til parkering for ejendommen er opfyldt.

Tekst: Per Rye

 

 

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Vil du købe Kappelborg, så se her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger